ISHØJ A/S styrker sin position på Fyn og i Jylland
Markedet for adgangskontrol og områdesikring er i hastig udvikling. Derfor styrker ISHØJ A/S sin markedsposition i Vestdanmark.
ISHØJ A/S har i årtier været markedsledende i det østlige Danmark med en stærk position. ISHØJ A/S har landets bredeste produktprogram i hegn, porte, låger, bomanlæg, områdekontrol, og alle former for adgangsbegrænsninger. ISHØJ A/S har hovedkvarter på Sjælland.
Det stigende behov for at beskytte værdier og ejendele mod ubudne gæster fik ISHØJ A/S til for tre år siden at etablere afdelinger i Jylland, dels i Vejle og dels i Ålborg. Det stadig voksende marked i det jyske og på Fyn betyder imidlertid, at ISHØJ A/S har behov for yderligere at styrke sin position i den del af landet.
ISHØJ A/S har derfor ved årsskiftet ansat Erik Rasmussen som virksomhedens nye regionschef. Erik Rasmussen har et solidt kendskab til markedet. Han er et kendt ansigt i byggebranchen og kommer fra en stilling som koncernsalgschef i en entreprenørkoncern.
- Den stigende efterspørgsel på vores produkter i det vestlige Danmark har betydet, at vi længe har haft et ønske om at udvide vores aktiviteter i Jylland og på Fyn. Strategisk ønsker vi at styrke den del af vores marked, så vi, over hele landet opnår den samme stærke markedsposition, som ISHØJ A/S har på Sjælland, forklarer ISHØJ A/S’ administrerende direktør, Leif Bach. - Vores branche er i hastig udvikling, og virksomhedens årelange viden og erfaring har resulteret i vores styrke i markedet.
ISHØJ A/S er en familieejet virksomhed, der har sine rødder tilbage til 1919. Det karakteristiske, blå logoskilt med ISHØJ A/S ses over hele landet på hegn, porte, låger og andre adgangsregulerende foranstaltninger.
Kontakt for yderligere oplysninger
Adm. direktør Leif Bach, mail: lb@ishoj-hegn.dk, tlf.: +45 4373 2233
Regionschef Erik Rasmussen, er@ishoj-hegn.dk , tlf.: +45 2554 3882
www.ishoj-hegn.dk