23948sdkhjf
Del siden
Annonce

Cembrit klar til boom i tagrenoveringer: Lancerer ny portal

Cembrit lancerer nu Danmarks første tagportal, der hedder www.skifttag.dk og er målrettet de hundredtusindvis af danske boligejere med eternittag.

Med lanceringen af skifttag.dk har Cembrit samlet den viden og rådgivning, der er aktuel for boligejeren, når taget skal skiftes. Den nye portal henvender sig primært til ejerne af de ca. 450.000 parcelhuse, der blev bygget i perioden fra 1960 til 1979, og hvoraf en stor del er udstyret med eternittag fra Cembrit (dengang Dansk Eternit). Målet med portalen er at klæde boligejerne på til at gennemføre æstetisk og byggeteknisk forsvarlige projekter med udgangspunkt i boligens oprindelige arkitektur.

Anledningen til den ny portal er samtidig, at Cembrit i stigende grad oplever private bygherrer, der mangler en grundlæggende indsigt i det store udbud af tagløsninger, der findes i dag. Cembrits egne tagprodukter har siden byggeboomet i 60’erne og 70’erne gennemgået en markant fornyelse, og udvalget af tagprodukter i fibercement er blevet langt større end det, man kendte til dengang. Samtidig har Cembrit i Danmark udviklet sig fra at være traditionel materialeproducent til i dag at være et rent salgs- og rådgivningsselskab, og den position skal den nye portal være med til at styrke.

Med til at underbygge Cembrits forventninger til et boom i tagrenoveringer er den renoveringspulje på 1,5 mia. kr., som Erhvervs- og Byggestyrelsen for nylig præsenterede. De 1,5 mia. kr. frigives umiddelbart efter påske og målrettes energibesparende boligforbedringer og herunder tagrenovering kombineret med efterisolering.

”Det store generationsskifte på parcelhustagene er allerede begyndt at melde sig, og det stigende fokus på at reducere boligernes energiforbrug ved at efterisolere vil kun accelerere den udvikling”, siger salgsdirektør i Cembrit Jens Christian Henneberg. Han fortsætter: ”skifttag.dk giver boligejerne et lettilgængeligt beslutningsgrundlag, der er baseret på kvalificeret rådgivning fra bl.a. arkitekt og tømrer og selvfølgelig vores eget hold af rådgivere. Dermed er portalen også en hjælp og opfordring til, at en tagrenovering altid gennemføres i overensstemmelse med husets oprindelige arkitektur, så man undgår æstetiske skamferinger. Vi håber samtidig at komme nogle af de myter og misforståelser til livs, vi ofte støder på hos de private bygherrer, ved i stedet at give dem de forudsætninger, der skal til for at nå frem til den rigtige løsning”, slutter Jens Christian Henneberg.

Cembrits nye portal er netop gået i luften på adressen www.skifttag.dk

Swisspearl Danmark A/S
Gasværksvej 24, 1. sal
9000 Aalborg
9000 Aalborg
Aalborg Kommune
Danmark
CVR nummer: DK58711713
P nummer: 1002086335

Send til en kollega

0.032