23948sdkhjf
Del siden
Annonce

Byggeweb og Byggeriets Evaluerings Center indgår samarbejde

Nu integreres nøgletallene fra Byggeriets Evaluerings Center i Byggewebs udbudsportal

To af byggeriets fremtrædende aktører har indgået en samarbejdsaftale, som vil gøre det lettere at deltage i digitale udbud af byggeopgaver, ligesom den vil forbedre bygherrers mulighed for at ’screene’ markedet for kvalificerede rådgivere og entreprenører.

Byggeweb tilbyder en digital platform til projekt- og ejendomshåndtering i de forskellige faser af et byggeris levetid. Byggewebs digitale værktøjer og serviceydelser sikrer det bedst mulige resultat i det digitale samarbejde og succesfuld gennemførelse og håndtering af byggerier. Byggeweb er i dag markedsleder indenfor de områder hvor de agerer og Byggewebs udbudsportal anses for at være markedets stærkeste løsning i bygge- og anlægsbranchen.

Byggeriets Evaluerings Center har med indførelsen af Bygge Rating og en ny hjemmeside gjort Byggeriets nøgletalssystem meget brugervenligt. I januar 2011 åbnede centret op for, at virksomheder kan offentliggøre deres nøgletal på centrets hjemmeside, ligesom de kan hente deres Bygge Rating ind på deres egen hjemmeside.

Nøgletallene fra Byggeriets Evaluerings Center integreres i Byggewebs udbudsportal
Samarbejdet mellem de to aktører betyder, at nøgletallene fra Byggeriets Evaluerings Center bliver integreret i udbudsportalen på Byggeweb. For tilbudsgivere indebærer det, at de får mulighed for at overføre deres faktablade og karakterbog direkte fra Byggeriets Evaluerings Centers database til Byggeweb. Dermed undgår man at skulle scanne og uploade disse dokumenter ved tilbudsafgivelse. For bygherrer, vil der på Byggeweb blive adgang til at se Bygge Rating for fremsøgte virksomheder, som man derefter kan invitere til at byde.

Hos Byggeweb glæder man sig over udsigten til at integrere data fra Byggeriets Evaluerings Center. Co-founder & CIO Martin Smidt Kristensen udtaler, ”Byggeweb Udbud er et af vores kerneværktøjer, som sikrer enkel, sikker og effektiv afholdelse af udbud og licitation 100 % digitalt. Lige siden det første digitale udbud i Danmark blev gennemført via Byggeweb har vi haft fokus på konstant at videreudvikle og optimere værktøjet.”

Direktør i Byggeriets Evaluerings Center, Peter Hesdorf siger om baggrunden for samarbejdet, ”Vi ønsker at fremme udbredelsen af Byggeriets nøgletalssystem. Da det jo netop er i forbindelse med udbud, at nøgletallene skal anvendes, er det en rigtig god idé at samarbejde med udbudsportaler. Det er smart for alle parter, at nøgletallene bliver vist lige præcis der, hvor de skal anvendes. Med den nye løsning vil vores kunder nemt kunne overføre deres nøgletal i forbindelse med udbud. Ligeledes vil bygherrer, som benytter sig af Byggeweb, nemt kunne ’screene’ potentielle samarbejdspartnere og se deres Bygge Rating.”

Det forventes, at de nye faciliteter vil være tilgængelige på Byggeweb til efteråret.

Mere information:
Martin Smidt Kristensen
Co-Founder & CIO, Byggeweb A/S
Tel: +45 20 74 90 00
www.byggeweb.dk

Peter Hesdorf
Direktør, Byggeriets Evaluerings Center
Tel: + 45 22 83 92 96
www.byggeevaluering.dk

RIB Software | North, Central & Eastern Europe
Ryesgade 19C
2200 København N
Københavns Kommune
Danmark
CVR nummer: DK25126475
P nummer: 1007335446

Send til en kollega

0.11