23948sdkhjf
Del siden
Annonce

Würth åbner butik i Slagelse

Den 21. marts slår Würth dørene op til sin 20. butik i Danmark. Den ny butik får ardresse på Middelfartvej 4 A i Slagelse. Würth iniviterer derfor til åbningsfest d. 21.-23. marts.

Ligesom i de øvrige Würth butikker vil man i Würth Slagelse kunne finde et bredt udvalg af værktøj, befæstelse, kemiprodukter, sikkerhedsprodukter og meget mere.
Butikskædechef Halfdan B. Andersen, der er ansvarlig for Würths butikker i Danmark, fortæller: ”Over de seneste år har vores sælgere i området opbygget et solidt kundegrundlag i og omkring Slagelse. Derfor har vi længe ønsket at åbne en butik i området for at kunne tilbyde vores kunder endnu flere muligheder og endnu større fleksibilitet i hverdagen.”

Hurtigt og nemt
For at gøre det attraktivt for kunderne at handle i butikken er det vigtigt, at det samlede tidsforbrug ved et butiksbesøg er så lille som muligt. Derfor er både butikkens placering og indretning valgt efter, at det skal være hurtigt og nemt for kunderne at hente det, de lige står og mangler.

”Mange af de udfordringer, vores kunder støder på i hverdagen, er svære at forudse, og det er dyrt og pladskrævende at have alt for meget på lager, som man ikke ved, hvornår man får brug for. Andre gange står de ude hos en kunde og mangler en lille ting, som de måske nok har derhjemme, men hvis de er langt hjemmefra, og der er en Würth butik i nærheden, vil det ofte være hurtigere og dermed billigere at hente den der”, siger Halfdan B. Andersen.

Kompetent vejledning
For at sikre, at kunderne fra dag et får service og vejledning i den rigtige Würth-kvalitet, bliver butikken bemandet af medarbejdere, som har erfaring fra Würths øvrige butikker. Det daglige ledelsesansvar varetages af butiksleder Kim Bo Poulsen, som har været ansat hos Würth de seneste 4 år. Udover butikken i Slagelse er Kim også ansvarlig for Würths butik i Næstved.

Flere butikker på vej
Etableringen af Würth Slagelse sker som et led i Würths strategi om at forny og videreudvikle sin butikskæde. Målet er, at der i 2020 skal være mindst 50 Würth butikker strategisk fordelt over hele landet. Næste butiksåbning sker allerede i maj, når Würth også åbner sin anden butik i Odense.

Würth Danmark A/S
Montagevej 6
6000 Kolding
Kolding Kommune
Danmark
CVR nummer: DK12561113
P nummer: 1002925398

Send til en kollega

0.063