Mød arkitekt Mark West på seminar om blød beton støbt i tekstile støbeforme
Den 25/4 er du inviteret med til et intenst og inspirerende seminar i selskab med den pionerende canadiske arkitekt Mark West. Lær og forstå, hvordan du bruger beton og tekstil til at løse konkrete problemer og udvikle nye former og overflader.
Du får inspiration og konkrete teknikker med hjem til at støbe/producere bløde betonoverflader og former med tekstile støbeforme.
På seminaret bliver du introduceret til en række teknikker til at forme beton i lette og fleksible membraner:
-Du kommer ind under huden på en intuitiv byggemetode, der kan anvendes direkte i praksis til både bærende konstruktioner, landskabsprojekter og møbeldesign.
-Du får en konkret forståelse af teori og praksis når stærke tekniske tekstiler anvendes til at forme beton. Du møder og netværker med de eksperter, arkitekter, designere og praktikere der skal til for at bygge dit projekt.
-Du får en trykt folder med en samling af how-to eksempler og de byggede projekter.
Seminaret bliver afholdt fra kl. 13-16 og slutter med netværk over en fredagsøl og besøg på beton- og tekstilcenterets laboratorium og udstilling af materialer og overflader.
Praktisk
Deltagelse forudsætter tilmelding. Seminaret foregår på engelsk
Deltagerprofil
Vi har sammensat seminarets program for landskabsarkitekter, designere, ingeniører, håndværkere, entreprenører og kunstnere med interesse i nye teknologier og teknikker til betons formgivning, udtryk og udførelse.
Seminaret arrangeres af Teknologisk Institut, divisionen for Byggeri og Anlæg. Mark West er i Danmark som Visiting Velux Professor. Pris for at deltage er kr. 500 ekskl. moms. Seminaret afholdes på Teknologisk Institut, Gregersensvej 1, 2630 Taastrup, indgang 1, Konferencesalen.
Se programmet og tilmeld dig her