23948sdkhjf
Del siden
Annonce

HSHansen færdiggør største projekt til dato – Musikkens Hus i Nordjylland

Det nye markante byggeri på havnen i Aalborg – Musikkens Hus står nu færdigt og er netop taget i brug.

Bygningen er tegnet af arkitekthuset Coop Himmelblau og opført for Fonden Musikkens Hus i Nordjylland med bidrag fra b.la. Aalborg kommune og Realdania.

HSHansen a/s har i storentreprise udført lukningen af facader og tag på byggeriet. Entreprisen er til dato HSHansens største projekt.

”Vi har i HSHansen haft fuld fokus på dette projekt fra tilbudsgivning til aflevering. Det har været et geometrisk meget udfordrende byggeri, og har fra start stillet ekstremt høje krav til hele fødekæden i HSHansen, herunder rådgivning, salg, teknik, udvikling, projektering, produktion og montage. Vores medarbejdere har ”grebet bolden” og løst opgaven til stor tilfredsstillelse. Der er i byggeriet bl.a. mange arkitektoniske fine detaljer, såsom runde dobbeltfacader der modsvarer de høje krav til lydisolering. Byggeriet er nu udført til fuld tilfredshed for bygherren, og vi er meget stolte af at have løst opgaven” siger Simon S. Kristensen, direktør hos HSHansen a/s.

Udover de mange projektudviklede løsninger, herunder mange m2 komplicerede kassettebeklædninger samt et 3-dimensionelt ”frit formet” foyerområde er storentreprisen blandt andet udført med HSHansens egne systemer.

Disse systemer, med de fine skarpe profiler vinder indpas hos flere og flere arkitekter og bygherrer. Det er optimale systemer der produceres under kontrollerede forhold hvilket sikrer høj kvalitet, reducerer risiko for fejl samtidig med at der skabes en rentabel totaløkonomi for bygherrerne.

”Det har været en utrolig spændende proces. Der har været et rigtigt godt samarbejde med både bygherren, dennes rådgivere, vores underentreprenører samt andre entreprenører på pladsen. Et meget komplekst projekt som har krævet en masse af alle involverede parter. Vi har haft en god holdånd og ét klart fælles mål, hvilket har resulteret i et flot slutprodukt som vi er meget stolte over” udtaler projektleder Christian Tang som har styret projektet for HSHansen fra start til slut.

Fonden Musikkens Hus i Nordjylland har også kun roser til HSHansens gennemførelse af projektet:

”HSHansen er et yderst professionelt firma. Hele forløbet har været styret til punkt og prikke. Vi har haft et godt samarbejde og er meget tilfredse med leverancen og resultatet” slutter Sune From - projektdirektør for Fonden Musikkens Hus i Nordjylland

Musikkens Hus i Nordjylland troner smukt på havnen i Aalborg klar til at modtage de mange besøgende. Med det værk på kronen fastslår HSHansen a/s endnu engang at de med deres unikke koncept er en innovativ, nyskabende og stærk leverandør af facadeløsninger til store og komplekse byggerier.

HSHansen er en del af HansenGroup som designer, fremstiller og monterer aluminiums facader, curtainwalling, boltede glaskonstruktioner samt kommercielle vindues- og dørsystemer. HansenGroup er grundlagt i 1909 og er repræsenteret i 6 lande. Med en omsætning på Dkk 750 mio. og 650 medarbejdere er HansenGroup i dag Nordeuropas førende uafhængige facadeentreprenør. Læs mere på www.hshansen.dk

Pressekontakt: Salgs – og marketingchef Jesper Madsen tlf. 3070 1034 eller mail jema@hsh.dk

Billedetekst: HSHansen har i storentreprise udført lukningen af House of Music. Projektet er HSHansens største til dato.

HSHansen a/s
Randersvej 2B, 2.
8600 Silkeborg
Silkeborg Kommune
Danmark
CVR nummer: DK73492114

Send til en kollega

0.052