23948sdkhjf
Del siden
Annonce

Carl Stahl A/S nu partner i DJURS Wind Power

Networking virker og med stærke kompetencer indenfor løftegrej, kraner samt service og vedligehold er DJURS Wind Power det naturlige netværk for Carl Stahl A/S.

Djurs Wind Power er et netværk med nu 33 virksomheder indenfor offshore, onshore, facilities og service, herunder løfte- og transportudstyr. Netværket blev etableret med udgangspunkt i opførelsen af Anholt Havmøllepark for at kunne levere effektive og professionelle løsninger til nøglespillerne i vindindustrien.

Som seriøs spiller på markedet er det vigtigt for os at være i et netværk som DJURS Wind Power, hvor store aktører som Vestas, Siemens Windpower og Dong Energy m.fl. har mulighed for at beskrive deres behov og krav til leverandører og samtidig søge samarbejdspartnere, udtaler Direktør Henrik Jørgensen, Carl Stahl A/S.

DJURS Wind Power er det ’one point of contact’, hvor henvendelse et sted, sikrer kunden adgang til den samlede leverandørkæde. Carl Stahls medlemskab er med til at styrke den kæde. Et aktivt netværk mellem medlemsvirksomhederne styrker naturligvis både den enkelte medlemsvirksomhed og dens kunder, fortæller Lene Skovsgaard Sørensen fra DJURS Wind Power.

Der er ingen tvivl om, at networking virker og vi forventer os meget af partnerskabet med Djurs Wind Power, fortsætter Henrik Jørgensen. Vi har gode erfaringer med medlemskab af forskellige erhvervsnetværk og er bl.a. aktive i Network Zealand, Netværket Syd og FB Suppliers. Med partnerskabet i DJURS Wind Power, har vi nu stadfæstet vores position som leverandør til vindindustrien, slutter Henrik Jørgensen.

Carl Stahl A/S
Vognmagervej 21
7000 Fredericia
Fredericia Kommune
Danmark
CVR nummer: DK15228431
P nummer: 1008915349

Send til en kollega

0.047