Omfattende energirenovering af Charlottenborg: Nye vinduespartier skal give store driftsbesparelser
Glarmestre Snoer og Sønner A/S udskifter glasset i de oprindelige ateliervinduer på Charlottenborg, som forventes at give store økonomiske og energimæssige besparelser.
Udskiftning af vinduespartier på Charlottenborg er et af de energirenoveringsprojekter, der med en håndsrækning fra Christiansborg netop er blevet skudt i gang. De nye vinduespartier fra Glarmestre Snoer og Sønner A/S indgår som en del af et større komplekst energirenoveringsprojekt. Blandt andet skal glasset i konstruktionens ateliervinduer udskiftes til energiruder. Der må ikke ændres på konstruktionens oprindelige udtryk, fordi Charlottenborg er en fredet kulturbygning. Samtidig er der nogle montagemæssige krav, der skal tilgodeses for at sikre tætheden såvel som holdbarheden.
Statens ældre bygninger står for en stor del af det samlede energiforbrug. Regeringen har derfor afsat 59 millioner kroner til energirenovering af henholdsvis Det Kongelige Teater, Landbrugsmuseet og Charlottenborg, som alle er driftstunge bygninger. Samlet set forventes det, at energirenoveringerne vil give en besparelse på 457 tons CO2 årligt. Renoveringerne forventes at give en skønnet årlig besparelse på 125 MWh varme. Glarmestre Snoer og Sønner A/S står for udskiftning af ca. 65 m2 ruder i atelierovenlys til nye energiruder, Udskiftning af glas i forsatsrammer til energiglas og renovering af udvendige vinduesrammer med kitning, udskiftning af itugåede glas mv.
Glarmestre Snoer og Sønner A/S har efterhånden leveret glas til flere betydelige kulturinstitutioner i Danmark, blandt andet til Det Kongelige Teater, den Sorte Diamant, Nationalmuseet, Rosenborg og nu Charlottenborg.
Læs mere her: http://www.snoer.dk/eksempel-projekter.html