23948sdkhjf
Del siden
Annonce

Hvordan investerer vi bedst i Industri 4.0?

Industri 4.0 vil føre til store omvæltninger i virksomheder, og nogle er allerede godt i gang med at udnytte de nye muligheder. Men hvordan gør man det? Innovationsfonden søger input fra virksomheder, som har forslag til investeringer i Industri 4.0.

Med den kommende strategi ønsker Innovationsfonden at fremme institutioners og virksomheders viden og evne til at udnytte nye muligheder inden for Industri 4.0. Det, at danske virksomheder følger med i den nye industrielle virkelighed, er således nødvendigt for danske virksomheders konkurrenceevne.

Innovationsfonden alene kan dog ikke repræsentere alle de nuancer, der er nødvendige at få inkluderet i en så omfattende investeringsstrategi. Derfor søger fonden input fra virksomheder og fageksperter, som har forslag til hvordan investeringer i Industri 4.0 kan tage sig ud, så de målrettes de danske virksomheders behov.

Åben invitation til virksomheder

Af den årsag inviterer innovationsfonden til 3 arrangementer, hvor der vil være fokus på perspektiverne i den nye industri, samt muligheden for at drive dem videre via de rette investeringer. For at starte dialogen vil der være oplæg af forskellige talere afhængigt af lokationen. Herefter vil en længere diskussionsrunde finde sted mellem virksomheden, innovationsfonden og tilstedeværende interessenter.

Hvis du og din virksomhed har indsigt og erfaring på området, opfordres I derfor til at deltage i et af de 3 gratis arrangementer, så i kan få jeres synspunkt med i debatten.

Arrangementerne afholdes d. 5, 6 og 12. december i henholdsvis København, Odense og Aalborg.

Læs mere og find link til tilmelding her

GTS-foreningen
Gregersensvej 3
2630 Taastrup
Høje-Taastrup Kommune
Danmark
CVR nummer: DK84807915
P nummer: 1002704477

Send til en kollega

0.063