23948sdkhjf
Del siden
Annonce

Anbefalinger til indretning af boliger til demente

Antallet af personer med demens forventes at blive næsten fordoblet over de kommende 25 år som følge af, at vi bliver ældre og ældre. Det skaber et stort behov for flere demensvenlige plejeboliger.

SBi-anvisning 263 samler anbefalinger til indretning af demensvenlige plejeboliger og indeholder en lang række eksempler fra eksisterende plejecentre. Anvisningen er baseret på dansk og international forskning, der viser at en hjemlig atmosfære i små, overskuelige boliggrupper med gode lysforhold og udsigt og adgang til naturen har stor betydning for at stimulere trivslen hos personer med demens. Det kan betyde et reduceret medicinforbrug og mindre magtanvendelse. 

Alle har gratis adgang til SBi-anvisning 263, Plejeboliger for personer med demens - detaljer og eksempler anvisninger.dk/263. Bogen kan bestilles samme sted.

Pulje til demensvenlig indretning
Sundheds- og Ældreministeriet har netop udmeldt en pulje på 16 mio. kr. til demensvenlig indretning og mindre ombygninger af plejeboliger til borgere med demens. Ansøgningsfristen er den 24. oktober 2016. SBi-anvisning 263, Plejeboliger for personer med demens – detaljer og eksempler, kan bruges som udgangspunkt for en ansøgning.  

Læs mere om puljen til demensvenlig indretning af plejeboliger

Hjemmeside om universelt design og tilgængelighed
SBi har samlet anvisninger, forskning og viden om universelt design og tilgængelighed på anvisninger.dk/tilgaengelighed. Her får du fri adgang til SBi's anvisninger om tilgængelighed.

Anvisninger.dk
A.C. Meyers Vænge 15
2450 København SV
Københavns Kommune
Danmark
CVR nummer: DK29102384
P nummer: 1017491810

Send til en kollega

0.094