23948sdkhjf
Del siden
Annonce

Boligforskerseminar 2016

Kom til SBi’s Boligforskerseminar 2016 på Aalborg Universitet i København. Temaet for årets konference er mangfoldighed, herunder forskelle og ligheder i mangfoldighedens karakter og konsekvenser i storbyen, i forstæderne og på landet.

Europæiske storbyer bliver mere og mere mangfoldige, som følge af blandt andet indvandring, socioøkonomiske forskelle, rumlig segregation samt en diversitet af identiteter og livsstile. Mangfoldigheden er ikke et nyt fænomen i storbyer men mængden af faktorer, der skaber mangfoldigheden, er stigende, og samtidig interagerer de i at skabe det enkelte individs situation. Det har givet anledning til begreber som super- og hyper-diversitet. Mens mangfoldigheden i storbyer ikke er ny, vil nogen hævde, at det i højere grad er et nyt fænomen i forstæderne såvel som på landet. Mangfoldigheden skaber således nye vilkår for livet i såvel som uden for storbyerne.

Formålet med årets konference er at diskutere de mulige konsekvenser af mangfoldighed, herunder forskelle og ligheder i mangfoldighedens karakter og konsekvenser i storbyen, i forstæderne og på landet. Mangfoldigheden influerer på det enkelte individs hverdag, på samfundsgruppers position i samfundet såvel som på bredere samfundsmæssige forhold såsom økonomi og politik. Samtidig har mangfoldigheden også et arkitektonisk udtryk: den påvirker behov og ønsker til boliger og til områderne imellem boligerne, afspejler sig i vores fysiske omgivelser og i måden, de bruges.

Du kan læse meget mere og tilmelde dig her: www.boforsk2016.dk

Anvisninger.dk
A.C. Meyers Vænge 15
2450 København SV
Københavns Kommune
Danmark
CVR nummer: DK29102384
P nummer: 1017491810

Send til en kollega

0.11