Vahle døre er en del af nyt Dinesen og Garde Hvalsøe showroom
Til Dinesen og Garde Hvalsøes nye showroom i Aarhus bidrager Vahle med dørmodellen Dinesen FRAMED by Vahle af Dinesen Douglas planker og en dobbelt skydedør med cementoverflade.
Dinesen og Garde Hvalsøes nye showroom i Aarhus er placeret i Mejlborgs historiske rammer af røde mursten, takkede gavle og spir. Til showroomets underetage har Vahle leveret døre, der skaber overgange mellem bibliotek, lydrum og mødelokale. Dørene anvender samme materiale som køkkenet og gulvet af henholdsvis træ og cement og er af samme høje kvalitet.
Kunder mærker træet og oplever dørens kvalitet
I det nye showroom kommer kunderne helt tæt på døren, hvilket ikke er uvæsentligt. Det har stor betydning, at kunderne mærker træet og oplever dørens tekstur, fortæller salgschef Bo Vejen. Han understreger, at det er den bedste måde at vise produktets kvalitet på - en kvalitet, der understøtter Dinesen og Garde Hvalsøes eksklusive produkter.
Dør af Dinesen Douglas ligger udenpå væggen
Dinesen FRAMED by Vahle dørene af Dinesen Douglas er designet af Lars Vejen og en del af serien Nordic Design by Vahle. Den ene af dørene ligger udenpå væggen, fordi dørhullet var for smalt til en traditionel montering, forklarer Bo Vejen. Denne løsning giver en god overgang mellem den rå mur og døren.
Vahle døre kommer i alle skikkelser - også cement
En dobbelt skydedør er beklædt med en overflade af 2mm microcement, hvilket matcher gulvet af samme materiale. Det kølige, grå materiale står i kontrast til FRAMED dørenes varme udtryk af træ. Den specielle beklædning viser, at Vahle døre kommer i alle skikkelser, om man ønsker en overflade i cement, linoleum eller noget helt tredje, understreger salgschefen.
Tilstedeværelse i showroom vil øge kendskab til Vahle
Vi tror på, at Vahles tilstedeværelse i det nye showroom vil øge kendskabet til brandet, konkluderer Bo Vejen. Kunden vil sætte lighedstegn mellem kvaliteten i Dinesen og Garde Hvalsøes produkter i forhold til materialer, håndværk og design og Vahle døre, slutter han.
Dinesen & Garde Hvalsøe Showroom
Mejlborg
Kystvejen 65
8000 Aarhus C
Åbningstider:
Tirsdag - fredag kl. 09.00 - 17.00
Lørdag kl. 10.00 - 15.00