23948sdkhjf
Del siden
Annonce

Største ordre til dato: Teknik til markant boligprojekt

Henning Mortensen a/s har indgået aftale om levering af tekniske installationer til La Tour Tower i Aarhus, som KPC opfører for Aberdeen Standard Investments (www.abrdn.com).

Over de næste tre år skal Henning Mortensen a/s fra Silkeborg stå i spidsen for en omfattende teknikentreprise i forbindelse med opførelsen af La Tour Tower – et markant århusiansk boligprojekt med 28-etager, 23.000 kvm og en højde på 94 meter.

Omfattende teknikentreprise
Etagebyggeriet skal indeholde tekniske installationer til blandt andet 652 moderne ungdomsboliger beliggende ikke mindre end 166 meter over havets overflade, fælles faciliteter samt kælder med parkering.

Henning Mortensen a/s udfører teknikentreprisen i samarbejde med søsterselskabet HM-Ventilation a/s. Opgaven indeholder:

  • El – herunder installation af belysningsanlæg, dørtelefonanlæg og solceller
  • VVS
  • Ventilation og overtryksventilation (OTV)
  • Brandsikring – herunder ABA- og ADK-anlæg, sprinkler (AVS)

Fortsætter samarbejdet
»Vi er stolte af at være valgt til dette projekt og spændte på at deltage i opførelsen af den markante og centralt beliggende bygning. La Tour Tower-projektet bliver den største byggesag til dato i virksomhedens historie«, siger Hans Mortensen, adm. direktør i Henning Mortensen a/s. Han fortsætter:

»Vi kender bygherren og holdet omkring La Tour Tower særdeles godt – blandt andet fra opførelsen af Papirtårnet i Silkeborg. Vi glæder os over, at holdet er sat, så vi kan fortsætte det positive samarbejde i Aarhus med både Aberdeen Standard Investments (www.abrdn.com), KPC og de andre håndværkere«.

Henning Mortensen a/s har påbegyndt arbejdet på byggeriet, som forventes at stå færdigt i starten af 2023.

Læs mere om projektet.

 

Henning Mortensen A/S
Lillehøjvej 38
8600 Silkeborg
Silkeborg Kommune
Danmark
CVR nummer: DK25509129

Send til en kollega

0.047