23948sdkhjf
Del siden
Annonce

Årets byggeri midt i København

På hjørnet af Ny Østergade og Store Regnegade har en helt ny, hvid bygning rejst sig fra en hidtil ydmyg parkeringsplads, nok en af de absolut sidste byggegrunde i indre by.

Særpræget nybyggeri i det gamle bykvarter

Det er et seriøst og særpræget nybyggeri, som på én gang falder klassisk og respektfuldt ind i bybilledet og samtidig skiller sig ud og tilføjer noget helt nyt og nutidigt til det gamle bykvarter.

Projektleder David Strojek fra Contiga A/S Danmark fortæller:

– Tilgangen til dette byggeri har fra bygherrens og arkitektens side været at skabe en klassisk byejendom, som trækker på det arkiv af erfaringer, der ligger i de nærmeste omgivelser i de gamle københavnergader, men som samtidig også er sin egen tid værdig. At byggeriet er blevet tildelt titlen ’Årets Byggeri’ af Byggeri.dk, skyldes formentlig, at man er lykkedes med at opnå dette.

 Iøjnefaldende ejendom

David Strojek forklarer videre:

– Byggeriet af ejendommen skulle oprindeligt have været påbegyndt i 2019, men blev forsinket flere måneder på grund af arkæologiske fund på stedet. Men nu står den flotte, hvide hjørneejendom der, med buede vægge som karakteristisk udtryk både udvendigt og indvendigt. Bygningen rummer attraktive boliger, kontorer og lidt detailhandel. Det første, man lægger mærke til fra gaden, er den konkave indskæring i facaden på selve hjørnet. Dette hjørneparti fungerer som en slags hængsel mellem bygningens facader på henholdsvis Ny Østergade og Store Regnegade. Disse to facader er ikke lige lange, og varierer lidt i udtrykket. Navnlig på hjørnepartiet findes elegante detaljer. Bygherre på sagen er Ejendomsudvikler Morten Boll, og arkitekt er Praksis Arkitekter fra Svendborg i samarbejde med Arkitekt og Professor Carsten Juel-Christiansen. Entreprenør er HHM.

 Omfattende betonleverance for Contiga

– Contiga har til dette unikke byggeprojekt leveret buede og lige betonvægge udvendigt som indvendigt, huldæk, almindelige betonvægge, sandwich-vægge samt betonsøjler. De buede betonvægge udgør 116 m2, mens de almindelige grå betonvægge i byggeriet udgør 3.100 m2. Der er 190 m2 grå sandswich-vægge, 2.700 m2 huldæk og 28 stk. betonsøjler (90 meter), oplyser Projektleder David Strojek, som ligeledes kan fortælle, at de udvendige betonvægge er blevet beklædt med facadepræg fra anden side, og at de buede betonvægge naturligvis gav særlige udfordringer.

Attraktiv beliggenhed

David Strojek tilføjer:

– Det er helt usædvanligt at kunne bygge en så markant ejendom midt i et gammelt, historisk og tæt bebygget storbykvarter, og det er bemærkelsesværdigt, at det er lykkedes at skabe et hus, som falder naturligt ind i det ældgamle københavnerkvarter, selv om dets udtryk er så markant og nytænkende. Det er virkelig smukke facader og et meget indbydende hjørneparti, og på taget er der grøn tagterrasse. Hele ejendommen er på 3.700 m2, slutter David Strojek, som også mener at husets indre er meget smukt og vellykket. Også indefra kan de buede vægge opleves.

Heidelberg Materials Precast Denmark A/S
Mads Clausens Vej 58
6360 Tinglev
Aabenraa Kommune
Danmark
CVR nummer: DK33255047

Kontaktperson

NJN
Nicolaus Jermiin Nissen
+45 23440426 njn@promarko.dk

Send til en kollega

0.047