23948sdkhjf
Del siden
Annonce

Vores service og klargøring af maskinerne skal være den bedste i branchen

Vores medarbejdere i klargøringen lægger ikke skjul på, at de er lidt pernitten. Eller rettere: Meget pernitten. I vores klargøringsafdeling i Hvidovre er de 13 kolleger, som hver dag får maskiner og materiel ind fra udlejning, der skal gøres klar til dig eller andre af Verdens Bedste Kunder.

Vi har altid fokus på, at vores service og klargøring af maskinerne skal være den bedste i branchen. Når du som kunde får en maskine, der måske er fem-seks år gammel, skal alderen ikke kunne ses. Maskinen skal være som ny.

 

Alle vores depoter har naturligvis en klargøringsafdeling. Der kan være forskel på dialekten, om det nu er i Hvidovre, Esbjerg, Aarhus eller en af de andre lokationer. Men der er ikke forskel på, hvordan maskinerne afleveres til Verdens Bedste Kunder. De skal altid være topklargjorte, uanset hvordan se så ud, da de kom hjem fra den seneste udlejning.

 

”Mennesker er heldigvis forskellige, og derfor er det også forskelligt, hvordan man passer på tingene. Nogle kunder kan leje en gravemaskine i tre år og aflevere den, så vi bliver i tvivl, om den overhovedet har været brugt. I andre tilfælde kan en maskine se ud, som om den har været fyldt op med jord, inden den blev returneret. Men den skal vi nok få fin igen til den næste kunde”, lover Allan fra klargøringen i Hvidovre.

 

Folkene i klargørings-teamet har forskellige funktioner i forhold til vores materiel. Når vi modtager returmateriel, tjekker nogle, om der er opstået skader, der påhviler lejeren. Når der konstateres skader, fotograferes de, så de kan dokumenteres over for lejeren. Nogle tjekker brændstofforbruget og sørger for frisk diesel. Andre tjekker skovle og andet tilbehør. Maskinerne skal naturligvis også vaskes og smøres, vinduerne skal pudses og motoren efterses, så alt er rent og fint, når du skal leje maskinen af os.

Renta A/S
Valseholmen 14
2650 Hvidovre
Hvidovre Kommune
Danmark
CVR nummer: DK29416796
P nummer: 1015270019

Kontaktperson

JR
Jane Rønne
jro@renta.dk

Send til en kollega

0.047