23948sdkhjf
Del siden
Annonce

TM Entreprenør: “De store maskiner holder hjulene i gang i min virksomhed”

Thomas Mejlkjær, indehaver af TM Entreprenør, er dybt afhængig af, at hans maskiner, heriblandt to Komatsu PC240LC-11 gravemaskiner kører stabilt, så han kan udføre sine mange opgaver.

Når ordrebogen er fyldt hos TM Entreprenør, som er specialist i byggemodning og byggeprojekter, kræver det både store og pålidelige maskiner. Det er en nødvendighed, for at virksomheden kan sikre, at alle opgaver og tidsplaner bliver overholdt, når der skal udføres kloak- anlægs- og støbearbejde samt gravearbejde.

Thomas Mejlkjær, indehaver af TM Entreprenør, har blandt andet to Komatsu PC240LC-11 gravemaskiner på 26 tons, hvoraf han købte den seneste i slutningen af 2023. Derudover har han flere andre Komatsu-maskiner – alle leveret af Scantruck.

“Vores Komatsu PC240LC-11 gravemaskiner er meget vigtige – de er med til at holde hjulene i gang i min virksomhed. Komatsuen er yderst stabil, og den gør lige præcis det, jeg har behov for – uanset hvilken opgave det er i forbindelse med,” siger Thomas Mejlkjær, som blandt andet bruger maskinen til at blande kalk i jorden og på den måde gøre den genanvendelig.

Det er salgskonsulent hos Scantruck, Kurt Møller, som har solgt ham maskinerne.

“Der er ingen tvivl om, at Komatsu-maskinerne er driftssikre, og at de er med til, at TM Entreprenør kan udføre sit arbejde,” fortæller Kurt Møller.


Vigtig maskinstyring

I sine gravemaskiner har Thomas Mejlkjær 3D-maskinstyring fra Topcon, hvilket han er dybt afhængig af fungerer. Data til maskinerne laver han i stor udstrækning selv.

“Scantruck leverer et virkelig godt system med en god backup, og jeg har fået rigtig god vejledning. Hvis der for eksempel er udfald på GPS-signalet, så løser Scantruck det med det samme – der bliver rykket på det og sendt en montør ud, hvis det er nødvendigt. Det er vigtigt for mig, at det fungerer, for ellers kan jeg ikke udføre mine opgaver,” siger Thomas Mejlkjær og sender roser i retningen af Scantrucks Smart Construction-afdeling. Også salgskonsulent Kurt Møller, som er tidligere tekniker, får roser med på vejen.

“Han er rigtig god til at hjælpe med den tekniske support. Han kender opbygningen af maskinerne helt ned i detaljerne, så han kan altid hjælpe. Det er en stor gevinst for mig,” siger Thomas Mejlkjær.


Stor begejstring

I det hele taget er han meget begejstret for den vejledning og ekspertise, han bliver mødt med hos Scantruck.

“Jeg får altid rigtig god behandling. Selv om jeg har en lille entreprenørvirksomhed, bliver jeg altid taget alvorligt - også selv om jeg ikke har 50 maskiner,” siger Thomas Mejlkjær, der har fået 15 medarbejdere ombord, siden han blev selvstændig for fire år siden.

Egentlig begyndte han virksomheden sammen med to kammerater for fem år siden, men efter et år var der kun ham tilbage.

“Da jeg begyndte for mig selv i virksomheden, fik jeg god vejledning af Kurt Møller, og han har hjulpet mig med at skaffe de helt rigtige maskiner til TM Entreprenør ApS. Sidenhen er min virksomhed blevet større, og jeg har altid fået gode råd om alle de maskiner, jeg har købt hos Scantruck,” fortæller han.


Seneste tiltag

I begyndelsen af 2024 har TM Entreprenør ApS udvidet området med kalkstabilisering, så det nu også omfatter et komplet anlæg for nedfræsning af kalkblandingen. Udvidelsen er sket, da der er kommet øget fokus på genanvendelse af materialer til gavn for både økonomi og den grønne omstilling.

 

FAKTA:

TM Entreprenør ApS har to Komatsu PC240LC-11 gravemaskiner, samt blandt andet to Komatsu gravemaskiner på 14 tons og en dozer
Komatsu PC240LC-11 gravemaskine har en vægt på 26,2 tons
Motoren er en Komatsu Stage V
Gravemaskinen har en rækkevidde på 10,58 meter
Komatsu PC240LC-11 gravemaskinen har en max gravedybde på 7,32 meter og en pumpekapacitet på 2 × 237,5 ltr./min.

Scantruck A/S
Katkjærvej 5
7800 Skive
Skive Kommune
Danmark
CVR nummer: DK12485409
P nummer: 1003713224

Kontaktperson

EB
Else Bach
Marketingkoordinator
+45 96147103 else@scantruck.dk

Send til en kollega

0.038