Palsgaard Spær leverer broforskallingen til vejnettet omkring Femern Bælt-forbindelsen
Palsgaard Spær har leveret hele 208 præfabrikerede spær til Femern Bælt-forbindelsen, og broen er for alvor ved at tage form.
Palsgaard Spærs spær er valgt til broforskallingen i forbindelse med Danmarks største infrastrukturprojekt.
Dette projekt markerer en vigtig milepæl inden for dansk ingeniørkunst og infrastrukturudvikling, og vi er stolte af at kunne bidrage til en så betydningsfuld konstruktion, der vil fremme både regional og international transport og handel.
Vores spær spiller en central rolle i at sikre stabilitet og holdbarhed i broens struktur, og vi ser frem til at følge projektets fortsatte fremdrift og succes.
Palsgaard Spær er eksperter inden for konstruktion, beregning og produktion af præfabrikerede spær til broforskalling og støbeforskalling. Vi har samarbejdet med flere store entreprenørfirmaer om forskallingsprojekter.
Bro- og støbeforskalling er en spændende og voksende branche, hvor vi har erfaring i at udvikle innovative løsninger. Vi tilbyder hurtig montage og tilpasser vores komponenter til dit specifikke projekt, samtidig med at vi sørger for dokumentation for statik som en integreret del af vores leverance.
Al statik udført af Palsgaard Spær kontrolleres af en ingeniør med stor erfaring inden for statik til broforskalling, som har gennemført "Stilladskursus C". Du får derfor en kompetent partner og leverandør med omfattende erfaring i at løse udfordringer inden for området og inden for dit budget.