Brandsikring af etagebyggeri med trækonstruktioner
Kurset kommer omkring det du skal vide for at tilrettelægge og gennemføre brandteknisk dokumentation af fleretagers byggerier med bygningsdele i træ herunder bærende trækonstruktioner.
Kurset har fokus på moderne etagehuse, hvor bærende og øvrige konstruktioner fortrinsvist er bygget i træ og biogene materialer. Vi ser på hvordan etagehuse i træ opfører sig under en brand, herunder forskellige byggesystemers indflydelse på en brand.
Vi dykker ned i vitale samlingsdetaljer og detaljer for gennemføringer i konstruktionsdele, og ser på muligheder og begrænsninger ved anvendelse af biogene isoleringsmaterialer. Vi ser også på facader med almindelig træbeklædning og brandimprægneret træbeklædning, og hvilke krav der stilles til dokumentation. Endelig gennemgås branddynamik i træbyggerier, baseret på simuleringer og erfaringer fra relevante brand-cases.
Du får information om væsentlige fokusområder og eksempler du kan spejle din egen praksis i.
2. april 2025 i Middelfart
Læs mere