Sådan får du styr på om du tjener penge på det du laver
Der er sjældent stille i en håndværksvirksomhed. Telefonen ringer, medarbejderne skal koordineres, og opgaverne skal løses. Men midt i det hele glemmer mange at stille sig selv det spørgsmål, der kan afgøre, om forretningen vokser eller vælter: Tjener vi egentlig penge på det, vi laver?
Omsætning i sig selv er ikke nok
Der er ikke noget galt med travlhed og fyldte ordrebøger – tværtimod. Men omsætning og overskud er ikke det samme. Mange håndværkere har godt gang i opgaverne uden helt at vide, hvad der rent faktisk giver penge på bundlinjen. Og det kan være en farlig fælde.
Ifølge ordrestyringssystemet Minuba, er det vigtigste skridt mod en sund forretning, at man får styr på sin dækningsgrad. Det er ikke antallet af opgaver, men indtjeningen per opgave, der afgør, hvor godt du står i sidste ende.
Hvad er dækningsgraden – og hvorfor er den vigtig?
Dækningsgraden viser, hvor meget af din omsætning der er tilbage, når de direkte omkostninger – som materialer og løn – er betalt. Den er med andre ord et pejlemærke for, om en opgave er værd at tage ind, og hvor dine penge tjenes bedst.
Har du ikke styr på den, bliver det svært at gennemskue, om dine opgaver reelt bidrager til din forretning – eller om de blot holder hjulene kørende uden gevinst.
Et konkret overblik gør hele forskellen
Her kommer det digitale ind i billedet. Med et system som Minuba bliver det let at få overblik over både økonomi og opgaveløsning. Du får indsigt i:
- Hvilke kunder og opgaver der tjener sig hjem
- Hvor tid og materialer ryger hen
- Hvordan dine medarbejderes tid anvendes i praksis
Samtidig kan du følge med i udviklingen på hver enkelt sag – og reagere i tide, hvis noget skrider. Når du har styr på dine tal, får du mere ro i maven og bedre styr på økonomien. Det giver dig frihed til at fokusere på de kunder og opgaver, der faktisk skaber værdi.
Fra mavefornemmelser til fakta
Ved at bruge digitale værktøjer til at registrere tid, materialer og omkostninger, kan du opdage skjulte mønstre: Måske er der bestemte typer opgaver, som næsten aldrig kan betal sig? Måske spildes der tid i planlægningen? Eller måske kunne nogle medarbejdere udnyttes bedre?
Skal din forretning være sund og robust – også i fremtiden – handler det ikke kun om at skaffe flere opgaver. Det handler om at vælge de rigtige. Og det kræver overblik.
Minuba har samlet en række konkrete råd og værktøjer til, hvordan du kan tage skridtet fra omsætning til overskud i praksis.
👉 Du kan her læse om hvordan du går fra omsætning til overskud i deres nyeste artikel.