23948sdkhjf
Del siden
Annonce

Bliv klar til de nye klimakrav med DesignLCA 6.0 – Nyhedsbrev fra GCDK juni ’25

I juni-nyhedsbrevet bliver du klar til de nye klimakrav med DesignLCA, BIM for landskabsarkitekter og hunden Cleo som BIM-objekt.

Primo juli kommer der nye og langt strammere klimakrav for nybyggeri. De nye LCA-krav indebærer blandt andet at grænseværdien for nybyggeri bliver sat ned til mellem 4-8 kilo CO2e per kvadratmeter per år afhængigt af bygningstype, ligesom flere bygningstyper bliver omfattet af klimakravene.

For at gøre det lettere for rådgiverne at dokumentere klimaaftrykket af deres projekter har vi netop lanceret DesignLCA i version 6.0. Nu kan du tilføje, fjerne og navngive linjer i beregningen, ligesom du kan se en "Element CO2 Report" over Co2-aftrykket på objekt-niveau. Det er også blevet lettere at se, hvilke faser af LCA-beregningen, der er slået til eller når du skal indtaste CO2-værdier fra EPD’er. 

Læs mere om nyhederne i DesignLCA 6.0 

 

Cleo som BIM-objekt

Nu er der ikke længere nogen undskyldning for ikke at optimere dit BIM-projekt og byggeri med en digital udgave af menneskets firbenede ven. I samarbejde med ArchiRADAR har udviklet et parametrisk BIM-objekt af tegnestue-hunden Cleo, der indgår i den nye Archicad template. Men vær varsom med hvor mange kopier af Cleo, du indsætter i dit projekt – medmindre du projekterer en hundekennel.

Læs mere om hunden Cleo

 

Smartere, hurtigere og bedre håndtering af komplekse landskabsprojekter 

LAND4 er ude i version 5 og der er masser af nye funktioner og forbedringer i landskabs-plugin’et til Archicad. Nyhederne omfatter bl.a. hurtigere 3D, flere muligheder for sammenkobling objekter og terrænprofilen, bedre håndtering af splines og polylines i 3D, samt forbedret kategorihåndtering.  

Se video om LAND4 v5

 

Farvel til Tips & Tricks webinars – velkommen til Tips & Tricks videoer

Efter fem år stopper vi vores månedlige Tips & Tricks webinars. Men bare rolig de bliver erstattet af videoer, vi løbende lægger ud på vores YouTube-kanal, så du kan dykke ned i Archicad-relaterede emner, præcis når det passer dig – hvilket mange af jer gør i forvejen. Du kan udforske de sidste fem års webinars her – eller se den sidste om alle de små Archicad tricks. 

 

Reminder: Launch party og fem års fødselsdagsfest

Der er allerede mange, der har tilmeldt sig vores kombinerede Archicad 29 Launch Party og 5 års fødselsdagsfest! Men vi har plads til endnu flere! 

Hvis du vil være en af de første, der bliver indviet i nyhederne i Archicad 29 og/eller fejre vores første fem år som virksomhed – så kom forbi Rentemestervej d. 20. juni og hjælp os med tage hul på de næste fem år.

Tilmelding til Launch og fødselsdagsfest

 

Archicad 29 opgraderingsseminar i Aarhus

Er du forhindret i at deltage i vores Launch Party i København? 

Så har du mulighed for at blive opdateret torsdag d. 11. september, hvor vi afholder Archicad 29 opgraderingsseminar på Godsbanen i Aarhus. Her får du indsigt i de nyeste funktioner i den kommende udgave af Archicad, de nye klimakrav og DesignLCA 6.0. Du får også mulighed for at netværke med andre Archicad-interesserede.  

Læs mere om Opgradering i Aarhus 

 

Kom med til BIM World Copenhagen 

17. – 18. september løber BIM World Copenhagen af stablen i K. B. Hallen. Ligesom sidste år er vi en del af vores moderselskabs, Nemetschek Groups (Solibri, Bluebeam, dRofus og Archicad), store stand – du også finder os på nogle af scenerne. 

Læs mere om BIM World CPH 

 

Nyhedsbreve fra GRAPHISOFT Center Danmark?

Hvis du ønsker at modtage vores månedlige nyhedsbrev direkte i din indbakke skal du blot tilføje dig vores mailingliste via dette link →

 

GRAPHISOFT Center Danmark
Rentemestervej 62
2400 København NV
Københavns Kommune
Danmark
CVR nummer: DK40824057

Kontaktperson

Thomas Graabæk
Arkitekt - Indehaver
+45 26285306 tg@formfaktor.dk

Send til en kollega

0.047