23948sdkhjf
Del siden
Annonce

Webfleet lancerer AI-understøttet videotelematik, der giver bedre sikkerhed og mere beskyttelse til

Med Webfleet Video 2.0 lancerer Webfleet, Bridgestones globalt anerkendte flådestyringsløsning, en avanceret AI-understøttet løsning, der er designet til at gøre flåder mere sikre, forbedre overholdelsen af lokale regler og øge den operationelle effektivitet gennem videoindsigt i realtid.

Den udvidede løsning bygger videre på succesen med Webfleet Video og introducerer to nye, topmoderne kameraer – CAM Lite og CAM Pro. Disse kameraer bruger AI og maskinsyn til at analysere køreadfærd, vejforhold og potentielle farer med endnu større præcision. 

Systemet kan understøttes af yderligere kameraer og ekstraudstyr, der dækker alle behov og mange forskellilge anvendelsesscenarier. Det forbedrede system integrerer sikkerheds-, compliance- og forsikringsstyring i en enkel, men omfattende platform. Webfleet Video 2.0 registrerer potentielle risici og gør føreren opmærksom på dem – det kan dreje sig om mobiltelefonbrug under kørsel, tailgating eller førertræthed, ligesom systemet også kan opfatte risikabel adfærd fra andre trafikanter. Føreren får feedback i realtid, understøttet af AI, og har dermed mulighed for at reagere korrekt og i rettet tid. 

Webfleet Video 2.0 giver flådeejeren et præcist og dataunderstøttet indblik i situationen på vejen og dermed mulighed for at rette op på tingene. Det sker gennem integrationen med Webfleet OptiDrive 360. Med yderligere kameraer på køretøjet er det også muligt at overvåge køretøjets omgivelser og dermed passe godt på aktiverne. Hvis noget sker, bliver optagelserne altid gemt i skyen, hvilket kan være en stor fordel, når ansvaret for en hændelse skal placeres, eller når forsikringssvindel skal forhindres.

"Med Webfleet Video 2.0 sætter vi en ny standard for flådesikkerhed," siger Jan-Maarten de Vries, President for Fleet Management Solutions hos Bridgestone. "Med AI-understøttet overvågning og videoanalyse i realtid hjælper vi flådeejeren med at identificere risici tidligt, reducere chaufførernes arbejdsbyrde og beskytte køretøjer og last mere effektivt. Vores nye løsning giver større synlighed og kontrol, hvilket hjælper flåder med at træffe beslutninger på baggrund af dataindsigt til gavn for både sikkerhed og effektivitet."

For at sikre pålidelig overholdelse af databeskyttelsesregler som f.eks. GDPR, har flådeejeren altid kontrol over Webfleet-platformen – fra kameraindstillinger til datalagring, kryptering og adgangsrettigheder. Det er muligt at bruge linsedæksler til at beskytte privatlivets fred, også når der køres internationalt. Webfleet Video 2.0 lanceres i første omgang i EU, og andre regioner følger efter. 

Webfleet er dermed fortsat i spidsen, når det handler om innovation inden for flådestyring, med AI-drevne sikkerhedsfunktioner, forbedret beskyttelse, overholdelse af lovgivningen og omkostningsfordele.

Webfleet
Sigma 1
8382 Hinnerup
Favrskov Kommune
Danmark
CVR nummer: DE295723024

Send til en kollega

0.047