CAPSIS: Brugervenlighed gør NTI BIDCO til et af de mest effektive udbudsværktøjer
CAPSIS har siden august 2024 anvendt NTI BIDCO som digitalt udbudsværktøj i komplekse indkøbsprojekter for boligselskaber over hele landet. Partner Niels Winther fremhæver især platformens intuitive design, hurtige overblik og nemme navigation – fordele, der sparer tid, mindsker fejl og gør det nemt for både rådgivere og håndværksvirksomheder at deltage.
Siden CAPSIS implementerede NTI BIDCO, er det blevet nemmere at gennemføre udbud på tværs af flere kunder og projekter. Brugervenligheden betyder, at selv mindre virksomheder uden stor IT-erfaring kan afgive tilbud uden problemer – og CAPSIS oplever næsten ingen supporthenvendelser.
"Jeg har arbejdet med mange forskellige udbudsportaler gennem årene, men BIDCO er den mest overskuelige og intuitive. Jeg har mange bolde i luften, så det er vigtigt med et system, der bare virker," siger partner Niels Winther.
NTI BIDCO er udviklet til at understøtte både simple og komplekse udbudsprocesser, med integration til FM-systemer og Autodesk Construction Cloud. Det betyder, at rådgivere og tilbudsgivere får en strømlinet og struktureret proces – fra oprettelse af udbud til tildeling og arkivering.
CAPSIS forventer, at den digitale platform vil blive en central del af optimeringen af indkøbsprocesser i de kommende år – både hos boligselskaber og i andre dele af byggebranchen.
Vil du se, hvordan NTI BIDCO kan optimere dine udbud? Læs mere her.