23948sdkhjf
Del siden
Annonce

Det cirkulære byggeri skal kvalitetssikres!

Kom med, når vi stiller skarpt på at kvalitetssikre det cirkulære byggeri! Vi ser nærmere på dokumentation og sporbarhed, når der arbejdes med at genanvende ressourcer i byggeriet! Det er gratis at deltage!

Kom med, når Teknologisk Institut og InnoBYG, i samarbejde med InnoMT og Innovationsnetværk Femern Bælt, ser nærmere på behovet for at sikre en høj grad af kvalitet og dokumentation samt sporbarhed, når der i mange brancher arbejdes med at genbruge og genanvende ressourcer i stedet for at anvende jomfruelige råvarer. Vi har inviteret en række spændende oplægsholdere til at hjælpe os med at dykke ned i emnet og du er også inviteret!

Deltag i debatten og kom med dine input til, hvordan vi griber omstillingen an, når vi inviterer inden for til en dag med firkantede fakta og cirkulære indslag. Vi ser nærmere på de gode muligheder den cirkulære omstilling indeholder - men også de fælder, vi skal undgå, hvis omstillingen til cirkulær økonomi skal blive en succes i Danmark. 

Om konferencen
Det er afgørende, at omstillingen til den cirkulære økonomi bliver med fokus på at opretholde kvalitet og renhed – så vi ikke laver økonomisk kostbare fejltrin på vejen mod den cirkulære omstilling. Formår vi ikke det, risikerer vi at tabe den cirkulære økonomi på gulvet. 

Det er vigtigt, at genbrug og genanvendelse af de råstoffer, der i dag ligger gemt i affaldsstrømmene, ikke fører til, at vi uforvarende kommer til at føre uhensigtsmæssige - eller ligefrem farlige stoffer tilbage i værdikæden og i nye produkter -  i den cirkulære økonomi. Vi skal sikre kvalitet i omstillingen til cirkulær ressourceøkonomi og undgå suboptimering ved at indføre cirkulær ressourceøkonomi for enhver pris og uden tanke for livscyklusomkostningerne. 

På denne konference tager Teknologisk Institut og InnoBYG emnet op og ser især på behovet for at sikre en høj grad af kvalitet og dokumentation samt sporbarhed, når der i mange brancher arbejdes med at genbruge og genanvende ressourcer i stedet for at anvende jomfruelige råvarer. 

Key note
Mød Connie Hedegaard, forhenværende EU-kommissær og minister i Danmark, senest som Minister for FN's klimakonference i København i 2009. I sit åbningsoplæg vil Connie Hedegaard komme med et bud på, hvordan omstillingen til den cirkulære dagsorden kan blive en succes i Danmark. 

Målgruppe
Konferencen henvender sig til byggeriets professionelle parter - producenter, arkitekter, rådgivere, myndigheder, bygherrer - alle med interesse i cirkulært kvalitetsbyggeri. 

Praktisk information
Konferencen afholdes den 13. november 2017 i tidsrum 9:30 til 16:00 på Teknologisk Institut, Gregersensvej 1, 2630 Taastrup.

Det er gratis at deltage, men der er no-show gebyr på kr. 500,-  såfremt du er tilmeldt og bliver forhindret og ikke afmelder dig inden torsdag den 9. november 2017 kl. 12. 

Se programmet og tilmeld dig her

 

Teknologisk Institut - Byggeri og Anlæg
Gregersensvej 4
2630 Taastrup
Høje-Taastrup Kommune
Danmark
CVR nummer: DK56976116
P nummer: 1003119709

Kontaktperson

CVL
Christine Vodsgaard Larsen
Faglig leder
+45 72 20 21 49 chla@teknologisk.dk

Send til en kollega

0.062