23948sdkhjf
Del siden
Annonce

Dansk Autoværn A/S leverer Naturawall Støjskærm til Aalborg

Dansk Autoværn A/S leverer for første gang i Danmark Naturawall Støjskærm. Skærmen opføres på den nye omfartsvej syd om Aalborg. Strækningen er på ca. 1 km og Naturawall Støjskærm skal støjregulere i forhold til boligområdet, der støder op til.

Naturawall Støjskærm er unik, fordi den tilplantes – i dette tilfælde med efeu. Den får således et naturligt, grønt udtryk, der på afstand kan ligne en hæk. Det giver en blød overgang fra vej til boligområde og samtidig en maksimal støjdæmpning.

Naturawall giver et naturligt look

Naturawall er valgt af M. J. Eriksson A/S, som er totalenteprenør på projektet og Aalborg Kommune i fællesskab. Leverancen er delt op i 2 etaper og første del skal være færdig i uge 47. Jonas Press Nielsen, byggeleder ved M. J. Eriksson fortæller om leverancen: ”Vi har arbejdet tæt sammen med Dansk Autoværn omkring leverancen og har optimeret processen løbende. Det har fungeret fint.”

Facts om Naturawall Støjskærm

Naturawall består af varmgalvaniserede stålpaneler opført som en skærm. Skærmen fyldes med muld, som udgør 98,5% af den samlede volume. Mulden er typisk overskudsjord, som på den måde  anvendes. Det giver Naturawall en betragtelig lyddæmpning på op til 67 dB. Skærmen beplantes i de forskellige hylder med hæk, stedsegrønt, blomster eller lignende, der gør, at den hurtigt bliver grøn/blomstrende. Væggens individuelle opbygning giver det udtryk, der ønskes, og konstruktionen er let og hurtig at opføre.

DAV NORDIC A/S
Tietgensvej 12
8600 Silkeborg
Silkeborg Kommune
Danmark
CVR nummer: DK34991014
P nummer: 1003044557

Send til en kollega

0.047