23948sdkhjf
Del siden
Annonce

STORT tillykke til Paw

Håndværkets højeste anerkendelse og kongeligt håndtryk til 20-årige Paw Clark Von der Ahe - uddannet VVS- og energispecialist hos John Jensen VVS A/S.

Håndværkets højeste anerkendelse og kongeligt håndtryk til 20-årige Paw Clark Von der Ahe - uddannet VVS- og energispecialist hos John Jensen VVS A/S og tidligere modtager af Tekniq’s sølvmedalje – hædret med fortjenstmedalje i sølv og et legat på 5000 kroner, da Haandværkerforeningen, TEC og Next Uddannelse København hyldede årets dygtigste, nyuddannede håndværkere på Københavns Rådhus.

I John Jensen VVS ser vi uddannelsen af næste generation som en del af virksomhedens samfundsansvar, og vi har altid sat en ære i at give de unge det bedst mulige grundlag for at matche både aktuelle og fremtidige krav på arbejdsmarkedet.

I det lys er vi selvfølgelig stolte over at have bidraget til, at Paw nu med et kongeligt håndtryk og overrækkelse af håndværkets sølvmedalje kan sætte kronen på lærlingeuddannelsen og kalde sig færdigudlært VVS- og energispecialist med højeste udmærkelse – en hæder han i høj grad har fortjent.

For Paw er en ener, der efter en svær skolegang foldede svanevingerne ud som VVS lærling og blev rollemodel for fremtidens VVS’ere. Han har et enestående håndelag for VVS-faget, udviser et enormt fagligt engagement, stor nysgerrighed og lyst til at lære, ligesom han når det gælder personlige kompetencer på alle måder lever op til firmaets grundlæggende kerneværdier.

Han er omhyggelig og ærlig, han overholder sine aftaler til punkt og prikke, han er stolt over at tage ansvar, og han er altid klar til som en god kollega at give en ekstra hånd med.

Derfor skal her lyde et stort tre-foldigt hurra for Paw. Vi er stolte over at have ham med på vores hold, og vi glæder os til at følge ham i årene frem.

 

John Jensen A/S, VVS Installationer
Rundageren 17
2640 Hedehusene
Høje-Taastrup Kommune
Danmark
CVR nummer: DK40272712
P nummer: 1001794103

Kontaktperson

JJVA
John Jensen VVS A/S
+45 46560086 jj@jj-vvs.dk

Send til en kollega

0.047