23948sdkhjf

Bodilsen Totalbyg vinder prestigeprojekt i Aarhus

Entreprenørvirksomheden har sammen med Cubo Arkitekter og Ingeniørfirmaet Viggo Madsen vundet konkurrenceforslag om opførelse af nyt bosted for autister i Tilst.
Dommerkomitéen har netop offentliggjort vinderen af konkurrenceforslaget om opførelse af nyt bosted for autister med plads til 36 beboere i Tilst ved Aarhus.

Sammen med det anerkendte CUBO Arkitekter og Ingeniørfirmaet Viggo Madsen søgte Bodilsen Totalbyg først om at byde på projektet. De gik sammen med fire andre videre i processen, og derefter fulgte en måneds intenst arbejde med at forene alle kræfter for at indsende et gennemarbejdet projektforslag. I dag blev det offentliggjort, at entreprenøren løb af med totalentreprisen sammen med de to Aarhus-partnere.

- Vi vandt projektet og opfyldte alle ønsker til projektet – endda til prisen, med en spændende arkitektur og energivenligt indrettet, udtaler direktør Morten Stampe.

Følelse af tryghed
Den overordnede målsætning for byggeriet er at skabe et boligbyggeri, der sikrer genkendelige, overskuelige og trygge rammer for beboerne.

- Det vigtigste for den kommende bebyggelse er, at beboerne oplever stedet som et hjem med trygge uderum og små intime pladser og gårdrum. En af måderne, hvorpå arkitekturen kan understøtte hjemfølelsen, er ved at synliggøre den enkeltes bolig og styrke følelsen af ejerskab og privathed. Man skal kunne udpege sin egen bolig i fællesskabet, fortæller Morten Stampe.

Store forventninger til nyt samarbejde i Aarhus
Bodilsen Totalbyg har tidligere deltaget i projekter i Aarhus og man glæder sig til samarbejdet.

- Der var god kemi fra starten af mellem os, Cubo Arkitekter og Ingeniørfirmaet Viggo Madsen og det er en vigtig forudsætning for at skabe et succesfuldt projekt. Vi glæder os til at starte endnu en spændende byggeopgave op i Aarhus, som vel er Danmarks travleste byggeplads for øjeblikket, konkluderer Morten Stampe.

Fakta om byggeriet
• Byggeri påbegyndes september 2013 og forventes at stå færdigt i oktober 2014.
• Byggeriet er på i alt 2.900 m2
• Byggeriet tager hensyn til autisters behov for lyddæmpning, prioritering af naturligt lysindfald og rolige visuelle indtryk.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109