23948sdkhjf

Næste generation overtager styringen i tegnestue med 70 ansatte

De seneste ti år har ejerskabet i Cubo Arkitekter undergået et glidende generationsskifte med fokus på kontinuitet.

Skridt for skridt er den aarhusianske tegnestue overgået fra de fire stiftende partnere, Peter Dalsgaard, Bo Lautrup, Lars Juel Thiis og Ib Valdemar, til den næste generation af indehavere.

Fremadrettet vil den daglige ledelse og drift derfir blive håndteret af de fem partnere Sune Nielsen, Søren Marxen, Torben Schytt, Rune D. Riis og Per Preem Ravn, oplyser arkitektfirmaet på sin hjemmeside.

Alle partnere i ’den nye generation’ har været en del af Cubo i mere end 15 år, og har gennem årene, i fællesskab med både medarbejdere og stiftende partnere, udviklet en fælles forståelse for tegnestuens kerne. Tegnestuen vil derfor bevare sit værdisæt omkring bæredygtig arkitektur, med fortsat fokus på kreative løsninger tilpasset den enkelte opgave, lyder det om den nye generation.

Per Preem Ravn og Torben Schytt vil i parløb udgøre direktionen. Per Preem Ravn som adm. direktør med fokus på strategi, opgavetilgang og samarbejdsrelationer, og Torben Schytt som projektdirektør, med det overordnede ansvar for kontrakt og projektforhold.

De stiftende partnere Bo Lautrup, Lars Juel Thiis og Peter Dalsgaard vil fortsat have deres daglige gang på tegnestuen og indtræder i et Advisory Board for bestyrelsen, så den røde tråd, der har været et kendetegn arkitektfirmaet siden stiftelsen i 1992, forblive ubrudt.

Staben i Cubo tæller i dag cirka 70 medarbejdere.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125