23948sdkhjf

Surfere, badegæster og kystfiskeriet får nye rammer i kendt kystby

Løkken Moleleje har udviklet sig til at være Vestkystbyens blå midte, hvor et ungt surfer- og outdoormiljø, badegæster og kystfiskeriet er blevet en attraktion. Derfor er der behov for nye faciliteter til erhvervsdrivende, indbyggere og turister i turistbyen.

Nu er Arkitektfirmaet Hovaldt så udpeget som vinder af konkurrencen for De Maritime Huse, der skal forny molelejet og styrker forbindelsen mellem by og hav i Løkken. Bygningerne vil samtidig blive fint indpasset i klitlandskabet, oplyser Hjørring Kommune i en pressemeddelelse om vinderforslaget.

Bag konkurrencen står Hjørring Kommune og Foreningen Løkken Moleleje i samarbejde med Realdania, der også støtter projektet.

– Vinderforslaget skaber bedre rammer og samlingssteder for alle – borgere og besøgende. Derudover føjer det sig også fint ind i naturen omkring molelejet og bygger videre på de eksisterende huse, udtaler projektchef i Realdania, Henrik Lund.

Flere formål og brugere

Målet er, at husene kan bidrage til at styrke den lokale turisme - i respekt for klitlandskabet og med plads til friluftslivet og oplevelser året rundt. Byggeriet skal også skabe bedre rammer for kystfiskeriet, som er en vigtig del af molelejets aktiviteter og Løkkens identitet.

– Vores mange ønsker til den del af byggeriet, som foreningen skal drive og samspillet med de kommunale faciliteter er arkitekterne lykkedes godt med, lyder det fra Christian Hem, formand for Foreningen Løkken Moleleje, for fortsætter:

– Jeg er rigtig glad for, at vinderforslaget bygger videre på det enestående miljø, der er skabt omkring kiosken – det betyder så meget for oplevelsen af stedet.

Projektet forventes ifølge Projektagenten, Licitationens søsterportal til overvågning af projekter og udbud, at have en udgift på 7 mio. kr.

Se nøgletal for:
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.141