Rasmus Rask-Skolen i Bellinge sydvest for Odense er blevet udvidet og moderniseret for samlet 65 mio. kr., og nu er skolen også blevet indviet officielt.
Det oplyser Odense Kommune i en pressemeddelelse.
Skolebyggeriet, der er det største i kommunen i over 20 år, er udført som totalentreprise af C.C. Contractor, Kjaer & Richter samt Afry.
Annonce54 mio. kr. er investeret i en tilbygning på 1.485 kvm med ni nye klasseværelser, grupperum og fælles læringsmiljøer, mens yderligere 11 mio. kr. er brugt på modernisering af den eksisterende skole.
Udbygningen skal imødekomme stigende elevtal i Bellinge, hvor befolkningen ifølge Danmarks Statistik er vokset med over 20 pct. på ti år, og skolen er på vej fra to til tre spor.
Annonce- Vi er også rigtig glade for, at vi står med en skole, der nu er både flot og fremtidssikret i takt med, at vi også i de kommende år bliver flere børn på vores skole, siger skoleleder Lasse Bach Sørensen.
Det var et enigt byråd, der med budgetforlig 2023 satte penge af til udvidelsen af skolen.
Annonce- Det er blevet en rigtig flot skole. Det er lykkedes at skabe en ny bygning, som hænger godt sammen med den eksisterende skole, samtidig med at der er skabt plads til flere elever. Derudover er der tænkt på, hvordan skolen i endnu højere grad kan være et samlingspunkt for lokalsamfundet, og det synes jeg er lykkedes rigtig godt, siger By- og kulturrådmand, Lars Chr. Lilleholt (V).
Annonce Annonce