23948sdkhjf

Overskud betyder ikke udbytte: Ø-entreprenør ruster sig til store projekter

Ordrebeholdningen hos PLE Entreprise er på næsten 390 mio. kr.

Bornholmske PLE Entreprise retter blikket og energien på en række store projekter, efter et 2022, hvor Rønne-firmaet holdt kadencen med en omsætning på 142 mio. kr. og øgede overskuddet en smule til 5,1 mio. kr.

For at ruste sig til et forventet øget aktivitetsniveau, har selskabet med egne ord valgt at konsolidere årets overskud på egenkapitalen, som ved udgangen af regnskabsåret 2022 dermed var 12,4 mio. kr.

Derfor var der intet udbytte for regnskabsåret, påpeges det i en pressemeddelelse om udviklingen, hvor fokus på store projekter som Almegårds Kaserne samt en totalrenovering for Bo42 fremhæves.

Historisk ordrebeholdning

De to opgaver er med til at sikre en ordrebeholdning, som PLE betegner som værende på et historisk højt niveau. Hvor renoveringsopgaven hos Bo42 kom i bogen i 2022, er der siden ledelsens underskrift af 2022-regnskabet underskrevet en betinget kontrakt med Forsvarets Ejendomsstyrelse om udvidelsen af Almegårds Kaserne. Dermed er ordrebeholdningen per dags dato på cirka 390 mio. kr.

PL Entreprise A/S
Regnskabsår 2022 2021 2020
Valuta mio. kr. mio. kr. mio. kr.
Nettoomsætning 141,7 142,3 158,2
Bruttofortjeneste 65,3 65,3 68,4
Resultat af primær drift 7,8 4,4 10,7
Resultat før skat 6,6 5,2 11,1
Årets resultat 5,2 4,0 8,6
Balancestatus 54,8 56,2 71,0
Egenkapital 12,4 11,2 15,7
Antal ansatte 117 124 121
Kilde: CVR

– Vi er utroligt stolte over den tillid, der er udvist fra vores kunder i forbindelse med indgåelsen af de store aftaler, der for os bekræfter at vi gør de rigtige ting. Samtidig er vi glade for at aktiviteterne holdes på bornholmske hænder, til gavn for vores medarbejdere og Bornholm som øsamfund, siger direktør Jens Koefoed i pressemeddelelsen.

– En ordrebeholdning i denne størrelsesorden betyder samtidig at vi er godt rustet til at møde de vækstambitioner, vi i PLE har udstukket for de kommende år, fortsætter direktøren og understreger, at firmaet trods rekordordrebogen er tilgængelig til at påtage sig nye opgaver.

I 2022 beskæftigede PLE i alt 161 personer, som på grund af sæsonarbejde svarer til 117 fuldtidsansatte. PLE er 100 pct. ejet af Koefoed Holding ApS som er 100 pct. ejet af direktør Jens Koefoed.

Se nøgletal for:
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.156