23948sdkhjf

Genbrugsmaterialer og børnenes drømme er hovedingredienser i nyt dagtilbud

Med lokale kræfter som hovedentreprenør sætter Varde Kommune i den kommende uge gang i byggeriet af det nye dagtilbud Egekrattet i Varde. Det nye børnehus indrettes efter børnenes ønsker og opføres i genbrugsmaterialer fra en tidligere skole en en daginstitution.

Børnehuset Egekrattet bliver 920 kvm stort, og har plads til 50 vuggestuebørn og 60 børnehavebørn. Byggeriet koster ifølge en pressemeddelelse fra Varde Kommune 29 mio. kr. eksklusiv moms.

Hovedentreprenør er Varde-firmaet Maskinsnedkeriet Phønix. Rådgiverteamet bag består af Arkitektfirmaet Frost Larsen, der er totalrådgiver på projektet, samt Ingeniørgruppen Vestjylland og Wad Landskabsarkitekter.

Materialer fra skole og børnehus

Det nye byggeri kommer til at samle børnene fra de nuværende dagtilbud Vuggestuen Isbjergparken og Børnehuset Lysningen fra sommeren 2024. 

Børn fra de to institutioner har også været med på råd i udformningen af det nye dagtilbud, Egekrattet.

Børnene har blandt andet ønsket sig store sandkasser til at grave løs i, en masse legehuse, trampoliner til at hoppe højt på og hængekøjer til at slappe af i. Børnene kan også se frem til at lege i to små landsbyer bestående af legehuse.

I byggeriet blive brugt genbrugsmaterialer fra nedrivningen af Brorsonskolen samt materialer fra Børnehuset Lysningen. Det er blandt andet legeredskaber, mursten, genbrugstræ og limtræ, der bliver genbrugt.

Se nøgletal for:
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094