23948sdkhjf

Vi mener: Nu er det ud over de digitale stepper, mester!

Danmark ligger helt i den digitale verdenstop kun snævert overgået af vores finske genboer. Men skal vi være ærlige, er det ikke en førertrøje som håndværksbranchen herhjemme kan tage ret meget af æren for. Som du kan læse nederst på siden, viser en ny undersøgelse, at der blandt håndværksvirksomheder fortsat hersker et stort uforløst digitalt potentiale.

Er du blandt de mange mestre derude, der fortsat hænger i bremsen, kan det ikke siges meget klarere end, at det er tid til at komme ud over de digitale stepper. Det er fuldt forståeligt, hvis du er lidt modstræbende. Mange vælger formentligt også en karriere i bygge- og anlægsbranchen, fordi hænderne, hovedet og interessen i højere grad er skruet sammen til at betjene en hammer og en skruemaskine end en mus og et keyboard.

Dermed bliver spørgsmålet om, hvorvidt man vil med ombord på den digitale tog eller ej et spørgsmål om, hvorvidt man vil kunne gøre sig gældende i branchen fremover.

Ikke desto mindre tilhører både nutiden og fremtiden de håndværksmestre, der kan navigere i en digital virkelighed. Som du kan læse længere inde i avisen, har en gennemdigitaliseret virksomhed formået at spare 25 pct. tid hver eneste dag. Det skyldes blandt andet, at de ved hjælp af digitale værktøjer formår at købe langt mere effektivt ind og analyserer data, så de undgår at begå de samme fejl i byggeprocesserne.

Virksomheder som denne bliver svære at konkurrere med, hvis ikke også du udnytter de samme digitale muligheder. Dermed bliver spørgsmålet om, hvorvidt man vil med ombord på den digitale tog eller ej et spørgsmål om, hvorvidt man vil kunne gøre sig gældende i branchen fremover.

Din brancheorganisation står med garanti klar med åbne arme klar til at hjælpe dig. Og så har SMVdanmark lige akkurat åbnet op for en digital pulje, hvor du kan søge om tilskud til hjælp og rådgivning til din virksomheds digitale transformation.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109