Renoveringen af politistationen i Frederikshavn blev indviet onsdag d. 29. maj
Det særlige ved renoveringen er ikke så meget de energirigtige tiltag, som er med i projektet, men i særlig grad udsmykningen af de nyrenoverede lokaler. Politistationen er nemlig blevet udsmykket med graffiti, som William Hjorth og hans makker, Claus Michael Pedersen, har udført. Det skriver Bygningsstyrelsen.
Politistationen er blevet renoveret for syv mio. kr. Heraf er en del midler anvendt på energibesparende tiltag, som allerede er i gang med at tjene sig selv hjem igen. Blandt andet 100 solcellepaneler på energitaget, varmeanlæg, udvendig isolering af sokkel, nye gulvbelægninger, nye handicapvenlige toiletter, nye lofter, energivenlig belysning, malerarbejde på vægge, døre og lofter, nyt møblement, nye køkkener, udbygning af fitness faciliteter, samt miljørigtige toiletter.
Entreprenørvirksomheden Trigon har stået for renoveringen, der har stået på siden oktober 2012.
.