23948sdkhjf

P-dæk bliver til Danmarks største regnmåler

Et samarbejde mellem Cowi, Søren Enggaard A/S og Aalborg Universitet skal skaffe ny viden om håndtering af ekstreme regnmængder.
Klimaændringer og udbygning af byerne gør, at kloakkerne har svært ved at klare de ekstreme regnmængder, og det medfører masser af oversvømmede kældre og andre vandskader.

Men vi ved ikke nok om, hvor meget af regnen, der ender i kloakken, og vi har derfor svært ved at forudse, hvornår kloakkerne ikke længere kan klare presset. Derfor kan vi heller ikke altid forudse, hvornår kældre vil blive oversvømmet med store vandskader til følge.

- I dag er vi gode til at sige, hvor det vil regne og hvornår. Men det kniber med at sige, hvor meget det vil regne. Og så mangler vi ganske enkelt viden om, hvor meget af den regn, der falder, der ryger i kloaksystemet. I teorien har vi en idé om, hvor meget vand der strømmer af forskellige overflader og ender i kloakken. Virkeligheden er imidlertid mere kompleks end teorien, men her får vi mulighed for at lave virkelige målinger under helt unikke og kontrollerede forhold. Testområdet er nemlig afgrænset, overfladen er kendt, og der er kun ét afløb. Det gør, at vi har fjernet så mange usikkerheder ved målingerne som muligt, forklarer ph.d.-studerende Malte Ahm fra Aalborg Universitets Institut for Byggeri og Anlæg.

Bedre forberedelse giver færre oversvømmelser
Og testen kommer til at foregå i relativt stor skala. Malte Ahm har nemlig fået lov til at bruge halvdelen af øverste dæk på Føtex’ P-hus på den gamle eternitgrund i Aalborg som en 1.500 m² stor regnmåler. Ved hjælp af det installerede anlæg kan Malte Ahm se, hvor meget regn der falder og samtidig måle, hvor stor en del af regnen, der strømmer ned i afløbssystemet. Og det er netop den viden, der er vigtig i forhold til at forudse, hvornår der er risiko for oversvømmelser.

- Den regn, som bliver opsuget af jord, græs mm., belaster jo ikke kloaksystemet, så derfor er viden om, hvor megen regn der ender i kloakken den vigtigste, og med anlægget her får vi markant større viden, som også vil kunne udbredes til andre og større lokaliteter, siger Malte Ahm.

Med den rette viden vil det være muligt at reducere risikoen for oversvømmelser. Ikke mindst hvis afløbssystemet er udformet dynamisk med bassiner, spjæld og pumper, så man kan bestemme, hvor vandet skal løbe hen – og hvornår.

- Som et tænkt eksempel kan man måske forestille sig, at hvis man ved, at det om to timer kommer til at regne rigtigt meget i Aalborg Vest, og at kloakkerne vil blive belastet med så og så meget vand, så vil vi kunne holde vand tilbage i Aalborg Øst og i stedet få kloakkerne tømt i Aalborg Vest, så vi får en større bufferkapacitet og dermed mindsket risiko for oversvømmelser, forklarer Malte Ahm.

Anlægget, der indvies officielt den 7. juni klokken 13, vil også give viden om, hvorvidt det er muligt at opsamle regnvand, og om det opsamlede regnvand eksempelvis kan bruges til toiletskyl i nærliggende bygninger, til vanding eller i springvand.
Kommenter på artiklen
Tip redaktionen
JOB i FOKUS
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Send til en kollega

0.14