23948sdkhjf

Enige om boligbehov ved campus: Nu skal konkrete idéer på bordet

Der er sat gang i et arbejde, der skal føre til konkrete idéer til, hvor og hvordan boliger til Campus Grindsted kan etableres

Boliger til unge ved Campus Grindsted. 

Det er på ønskesedlen hos både bestyrelsen hos Campus Grindsted og Billund Kommune. Derfor bliver der nu sat gang i et arbejde, der skal føre til konkrete idéer til, hvor og hvordan sådanne boliger kan etableres.

Det skriver Ugeavisen Billund-Grinsted

- Vi er enige om, at der er et behov, men vi er ikke klar med flere planer end det, lyder det fra borgmester Stephanie Storbank (V) til det lokale medie. 

Campus Grindsted er et samarbejde mellem Billund Kommune og ungdomsuddannelserne i kommunen.

Et af formålene med boligerne kan være at understøtte den linje for ordblinde på ungdomsuddannelserne, som Campus Grindsted ønsker at oprette. 

Fra bestyrelsen hos Campus Grindsted peges der videre på etablering af et kollegium. 

Men først når arbejdet, der skal belyse mulighederne for etablering af ungdomsboliger, er færdigt, vil man lægge sig fast på en retning, lyder det.

- Vi har brug for at snakke om, hvor man kan placere det, og hvilken form det skal have. Om der skal være en voksen kontakt tilknyttet, eller om det skal være almindelige standardkollegieboliger, og om man kan tænke det sammen med noget andet, fortæller Stephanie Storbank til Ugeavisen Billund-Grindsted.

Kort om Campus Grindsted

Det består af:

  • Grindsted Gymnasie- og Erhvervsskole
  • Syddansk Erhvervsskole, Grindsted
  • Grindsted Landbrugsskole
  • Social og Sundhedsskolen, Esbjerg
  • FGU Trekanten
  • VUC Vest
  • 10. klassecentret Syddansk Erhvervsskole
  • Tronsøskolen

Uddannelserne ligger tæt på hinanden og på Magion med bibliotek, sportsfaciliteter og cafe, hvor eleverne fra de forskellige ungdomsuddannelser kan mødes. På Campus findes også Ungdomsskolen, Unge- og Kulturhuset. 

Kilde: Billund Kommunes hjemmeside

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.083