23948sdkhjf

Din el-regning stiger, mester – læs her hvorfor

Alle danske elforbrugere skal være med til at finansiere den enorme udbygning af elnettet

Højere el-tarif vil i 2024 koste en mindre virksomhed ca 3.500 kr. ekstra årligt på el-regningen. Større virksomheder skal af med 13.000 kr.

Det forklarer TEKNIQ Arbejdsgiverne i et nyhedsbrev til sine ca. 4.100 medlemsvirksomheder inden for el, vvs og metal.

Stigningen skyldes en accelereret grøn omstilling, der medfører et voksende behov for transport af energi, og det øger Energinets omkostninger. Derfor hæves elforbrugstarifferne med 1,3 øre/kWh, så de i 2024 bliver 12,5 øre/kWh. Samtidig indføres en abonnementsbetaling på 180 kr. pr. år, som er ens for alle forbrugssteder.

På sigt betyder den grønne omstilling stærkt øget elektrificering, så der bliver et betydeligt større elforbrug. Tarifgrundlaget vil ifølge Energinet over de kommende fem år formentlig stige med 20-40 pct. sammenlignet med 2023, så der vil blive mange flere kilowatt-timer at sprede samfundets udgifter ud på. Derfor ser det ud til, at tariffen pr. kWh vil falde igen om nogle år. Den forudsigelse er dog forbundet med en høj grad af usikkerhed, ligesom alle andre prognoser for fremtidens elmarked er usikre i disse år, understreger Energinet.

Det er problematisk, at vi nu ser endnu en afgift på energi væltet over på erhvervslivet med denne stigning i el-tariffen Underdirektør Maria Schougaard Berntsen, TEKNIQ Arbejdsgiverne

TEKNIQ Arbejdsgiverne opfordrer Energinet at arbejde for, at tariffen, og dermed udgifterne, igen falder og kommer under det nuværende niveau pr kWh, fordi el-forbruget stiger betydeligt i den grønne omstilling.

- Det bør være muligt, når der skal forbruges mange flere kWh de kommende år, siger underdirektør Maria Schougaard Berntsen, TEKNIQ Arbejdsgiverne. Hun peger også på, at det er problematisk, at vi nu ser endnu en afgift på energi væltet over på erhvervslivet med denne stigning i el-tariffen.

- Måske synes beløbet ikke stort. Men det ville snart være rart med en nyhed om en afgift eller en udgift, som erhvervslivet blev sparet for i stedet for at blive pålagt, siger Maria Schougaard Berntsen.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125