23948sdkhjf

Installatør køber op: Nærmer sig 200 ansatte

Med opkøbet fordobler Multi-Tech sin størrelse i Holbæk-området

Elinstallatørvirksomheden Multi-Tech har netop indgået en aftale om at købe Eiland Electric.

Opkøbet i Holbæk tilføjer den store installatør endnu en sjællandsk afdeling til deres nuværende tilstedeværelse, som også inkluderer Kalundborg, hvor firmadomicilet er placeret, samt Sorø, Hvalsø, Korsør og Højby.

Multi-Tech har i alt omkring 165 medarbejdere. Med opkøbet fordobler firmaet sin størrelse i Holbækområdet med de cirka 30 ansatte fra Eiland Electric.

- Jens Andersen, der er direktør i Eiland Electric, og jeg kender hinanden rigtig godt, og kulturen i de to virksomheder bygger på rigtig mange af de samme værdier, fortæller og Ricco Lind Hansen, medejer og direktør i Multi-Tech, i en pressemeddelelse.

Direktør og brand fortsætter

Multi-Tech overtager det fulde ejerskab af Eiland Electric, og Jens Andersen fortsætter i sin nuværende rolle som direktør for virksomheden. Eiland Electric som selvstændigt brand fortsætter ligeledes.

- Vi ser det kun som en fordel, at virksomheden fortsætter sine gode takter med Jens Andersen i spidsen. Jens og jeg vil i fællesskab stille og roligt se på, hvordan vi bedst muligt udnytter de synergier, stordriftsfordele med videre, som der ligger i aftalen, siger Ricco Lind Hansen.

Eiland Electric udfører el-installationsopgaver for virksomheder, private og offentlige kunder. Under binavnet Dansk Termografi udføres også kabelsporing og termografi.

Storebror Multi-Techs arbejdsområde er el-installationer i alt fra boliger til erhverv, industri, boligselskaber og landbrug. Selskabets ejerkreds består af Niels Jørgensen, Thomas Aunsbak, Esben Christensen og Ricco Lind Hansen.

Se nøgletal for:
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.144