Fårup Sommerland investerer et tocifret millionbeløb i ti nye trætophytter, der skal øge overnatningskapaciteten ved forlystelsesparken i Nordjylland.
Udvidelsen sker på baggrund af en stigende efterspørgsel på overnatning. Hotel Fårup er for tredje år i træk tæt på at være udsolgt i efterårsferien, og parkens to eksisterende trætophytter har ifølge Fårup udviklet sig til en af de mest populære overnatningsformer.