Berlingske Business har talt med flere danske virksomheder inden for døre- og vinduesproduktion. Heriblandt Inter Primo, Jeld-Wen og Kastrup Vinduet, som alle præsenterer fremgang i de seneste regnskaber. Og alle tre er ovenikøbet optimistiske for resten af året.
Inter Primo satser på omsætningsvækst via forbedret konkurrenceevne, mens Jeld-Wen er positiv, men også usikker på flere markeder. Derfor er ledelsen meget opmærksom på hurtigt at kunne tilpasse sig, hvis det bliver nødvendigt.
Og den strategi er nok ikke dum, eftersom branchen er stærkt afhængig af konjunkturudviklinge. Det påpeger direktør i brancheforeningen Vinduesindustrien, Johny Jensen, over for avisen.
- Vi har forventninger til, at bolig-job-ordningen i Danmark kan sætte gang i hjemme og renoveringsmarkedet, men samlet bliver 2013 næppe noget stort år, lyder Johny Jensens umiddelbare vurdering.