Fra januar til og med april i år har der været 22 konkurser i VVS-branchen. Det skriver fagbladet Dansk VVS.
Antallet af konkurser i branchen var dermed på 6,5 for hver 1.000 virksomheder i perioden januar-april 2013. Dermed steg antallet af konkurser sammenlignet med de første fire måneder af 2012. Her var der 5,9 konkurser for hver 1.000 virksomheder i VVS-branchen.
Sammenlignet med bygge- og anlægsbranchen som helhed er antallet af konkurser i VVS-branchen dog under gennemsnittet. Således var der 7,1 konkurser for hver 1.000 virksomheder i bygge- og anlægsbranchen i januar til april 2013.