23948sdkhjf

BAT-kartellet får ny direktør: Her vil han sætte ind

BAT-kartellet får ny direktør. Han vil tage et opgør med den 'stigende forråelse'

Hvis den nye direktør kalder sig Batman, vil titlen passe på hans nye arbejdsgiver og kommende rolle. 

For den nye direktør for BAT-kartellet vil ligesom den amerikanske helt stoppe superskurke i kriminelle handlinger. I dette tilfælde skal Batman ikke udføre sin gerning i Gotham City, men på de danske byggepladser. 

Det er her, Søren Sand Kirk ser store udfordringer for bygge- og anlægsbranchen. Han skal være den nye direktør for BAT-kartellet fra 1. marts. 

- Vi ser en stigende forråelse på landets byggepladser, hvor udenlandske virksomheder og andre nye aktører underminerer de ordnede forhold, som er en forudsætning for en bæredygtig branche, udtaler Søren Sand Kirk i en pressemeddelelse. 

Han ser det som en central opgave for BAT at række ud til de etablerede virksomheder og brancheorganisationer for at komme problemet til livs. 

- Vi er nødt til at stå sammen og fremme både aftaler og lovgivning, hvis vi skal kunne løfte opgaven med at beskytte de danske virksomheder imod unfair konkurrenceforhold og dæmme op for den tiltagende arbejdskriminalitet på de danske byggepladser.

"Byggefagene står bedre rustet"

Søren Sand Kirk kommer fra en stilling som public affairs chef hos Fødevareforbundet NFF og har tidligere arbejdet med politisk interessevaretagelse i Danmarks Lærerforening. 

Han skal nu stå i spidsen for Bygge- Anlægs- og Trækartellet (BAT), som er en faglig samarbejdsorganisation for syv forbund under FH. BATs medlemmer tæller blandt andet 3F, Dansk Metal og og Malerforbundet. Forbundenenes medlemmer er alle beskæftiget i bygge- og anlægssektoren og tæller ca. 90.000. 

BAT-kartellets formand, Claus von Elling, er glad for ansættelsen af den kommende direktør. 

- Søren har omfattende kompetencer og erfaring inden for strategi, ledelse og politikudvikling, som jeg er overbevist om vil styrke BAT-samarbejdet. Med ham om bord på holdet vil byggefagene stå bedre rustet mod de udfordringer, vi står over for.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.095