23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Building Supply
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Indbrudsbølge i vestjyske varebiler

De seneste uger er der klippet hul i et tocifret antal varebiler i det midt- og vestjyske

Tyvagtige typer bevæbnet med en pladesaks er på spil i det midt- og vestjyske. Flere lokale medier beretter således om en indbrudsbølge, der de sidste par uger har ramt varebiler i blandt andet Ringkøbing og Holstebro, og senest er det så Skjern, der har stået for skud.

Mellem 2. og 5. februar har politiet ifølge TV Midtvest været anmeldt fire indbrud i varebiler, mens der ugen forinden blev anmeldt fire indbrud i Holstebro, tre i Ringkøbing, et i Herning og endnu et indbrud i Skjern.

Til mediet oplyser Martin Bjerg fra lokalpolitiet i Ringkøbing, at der er “blevet taget for nogle penge”, og at metoden ved indbruddene har været den samme, nemlig at sidedøren er klippet op med en pladesaks, og har der været værktøj i bilen, er det blevet stjålet.

Politiet opfordrer derfor til, at varebiler parkeres i indkørsler, hvis det er muligt, eller alternativt under gadebelysning.

– Hvis jeg skulle gøre noget endnu mere præventivt, ville jeg sætte en lille gps i mit fine værktøj eller udstyr, så det kan spores. En gps koster ikke meget i dag. Så får vi også mere at gå efter, hvis noget bliver taget, siger Martin Bjerg desuden til Dagbladet Ringkøbing-Skjern.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.094|instance-web03