23948sdkhjf

Ny ledelse hos arkitektfirmaet Rum

Horsens-firmaet har skiftet administrerende direktør og bestyrelsesformand. Samtidig er der indledt generationsskifte med udnævnelsen af en ny partner.
Arkitektvirksomheden Rum ønsker at skærpe fokus på kernekompetencerne og fortager derfor et par markante ændringer i organisationen.

Lars Bonderup Bjørn, 44 år, cand. oecon. og Ph.d. i strategi og ledelse, er udnævnt som ny bestyrelsesformand, mens 48-årige Marianne Kjerkegaard Kristensen er ny administrerende direktør. Endelig Claus Jensen, 36-årig arkitekt og ansat i Rum siden 2011, indtrådt i partnerkredsen.

Ændringerne kommer kort tid efter, at Rum har samlet alle aktiviteter ét sted – i Horsens. Det har forenklet en række processer og skabt en synergi, der både fremmer kvalitet og arbejdsglæde.

- Ligesom mange af vores kollegaer mærker vi, at markedet er trængt. Det er i sig selv ikke så sjovt, men omvendt motiverer det til at forfølge vores strategi og ambition om at kombinere en effektiv og bæredygtig organisation med rum til faglig konsolidering og udvikling af god arkitektur, siger partner Karin Elbek.

På vej mod et generationsskifte
Claus Jensen, 36 år, er uddannet arkitekt fra Arkitektskolen i Aarhus i 2003. Han har siden ansættelsen i Rum i 2011 været ansvarlig for mange af tegnestuens udviklingsprojekter og vundne konkurrencer, bl.a. superinstitutionen Langeskov i Kerteminde.

Med optagelsen af Claus Jensen tager virksomheden det første skridt mod et kommende generationsskifte, og samtidig underbygges virksomhedens intentioner om en skærpet, arkitektfaglig profil.

- Claus er ubetinget en dygtig og meget ambitiøs arkitekt, som brænder for at lave gode projekter og bæredygtig udvikling. Når vore profiler samtidig spiller perfekt sammen, har det været et naturligt skridt, at Claus bliver partner, forklarer Karin Elbek.

Partnerkredsen består i dag af arkitekterne Tom Halling, Anders Johansen, Karin Elbek og Claus Jensen. Alle er repræsenteret i bestyrelsen, og i det daglige er opgaverne fordelt med salg, projektledelse og den faglige udvikling, som er virksomhedens kerneydelser og grundsten i den fremtidige udvikling.

Ledelse adskilles fra partnerskab
Den nye direktør, Marianne Kjerkegaard Kristensen, har siden 2007 været tilknyttet Rum som regnskabs- og administrationschef. Hun er civiløkonom fra Aarhus Universitet og aktiv i det lokale erhvervsliv, blandt andet som medlem af bestyrelsen for Insero Horsens.

Med ansættelsen af Marianne Kjerkegaard Kristensen har Rum taget den fulde konsekvens af en beslutning i 2012 om at adskille virksomhedsledelse fra partnerskab. Hun afløser Hanne Flø Stig, der har afhændet sine aktier i virksomheden og skiftet funktion fra administrerende direktør og partner til en stilling som senior-bygherrerådgiver. Aktuelt rådgiver hun Vejle Museum i forbindelse med udbud af ”Kongernes Jelling”.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094