23948sdkhjf

MMT overtager entreprise på stort Aarhus-projekt

Efter uoverensstemmelser med den hidtidige entreprenør har Boligforeningen Ringgaarden indgået aftale med MMT om den resterende del af råhusarbejdet.
Renoveringen af de sidste to af Boligforeningen Ringgårdens seks boligblokke på Vestre Ringgade/Tage Hansens Gade i Aarhus fortsætter med Mågevejens Murer- og Tømrerforretning (MMT) som råhusentreprenør.

Uenigheder mellem bygherren og den hidtidige råhusentreprenør, Jorton A/S, har sendt opgaven i hænderne på MMT, som i forvejen udfører tømrer- og lukningsentreprisen; den største af i alt tre storentrepriser i projektet.

MMT vil herefter stå for langt hovedparten af projektet i tæt samarbejde med Boligforeningen Ringgaarden og dens rådgivere, oplyser direktør og medejer Torben Balmer til Building Supply. Jorton har ikke ønsket at kommentere sagen.

Om projektet
Boligforeningen Ringgården foretager en gennemgribende renovering af seks etageejendomme opført i 1940’erne på på Vestre Ringgade/Tage Hansens Gade i Aarhus. Rådgivere på projektet er Aarhus Arkitekterne og ingeniørfirmaet Viggo Madsen. Ribe VVS Service og Buus Anlægsgartner står for henholdsvis installationer og anlægsarbejder.

Renoveringen ventes afsluttet ultimo 2014 og omfatter 140 familieboliger, hvoraf de 32 er nye tagboliger. Projektet har en anskaffelsessum på 140 mio. kr. og bringer bebyggelsen op til 2010-standard.
Læs mere om: MMT
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093