23948sdkhjf

Ferieby får Lalandia til at udskyde planer om opførelse af storstilet badehotel

Lalandia i Søndervig har sadlet om og skrinlægger nu deres badehotelsprojekt for at få 141 ferielejligheder bygget færdig til sommeren 2025

I april sidste år præsenterede Lalandia, der er en del af Parken Sport & Entertainment, et storstilet badehotels-projekt, som skulle tage form ved Vesterhavet.

Det skulle hedde Søndervig Badehotel, huse 200 værelser og stå færdigt i 2025, mens opførelsen ville koste et trecifret millionbeløb af opføre.

Nu er den plan skudt til hjørne, selvom byggetilladelsen var på plads. I stedet vil man havde fuldt fokus på at prioritere opførelsen af Strandbyen; en ny feriebydel i Søndervig, der skal bestå af 141 ferielejligheder.

- Vi begynder at bygge ferielejlighederne efter sommer og kommer ikke til at begynde med badehotellet, før vi er færdig med ferielejlighederne, siger adm. direktør i Lalandia, Jan Harrit, i et interview med Finans.

Han fortæller i samme ombæring, at man ikke har droppet planerne om det storstilede badehotel ved Vesterhavet.

- Vi har stadig en stor tro på badehotellet, men nu skal vi først have realiseret lejlighederne, siger han.

Lejlighederne kommer til at koste mellem 1,9 mio. kr. og 2,9 mio. kr. og er mellem 63 kvm og 100 kvm i størrelsen. 

Byggeriet skal Grindsted-entreprenøren Junge Byg stå for. De har tidligere skrevet 180 feriehuse i Lalandia Søndervig på opgavelisten. Arkitekten på projektet Christian Bay fra Bayarch.

Ifølge Lalandias egen hjemmeside er der endnu 30 lejligheder til salg.

Se nøgletal for:
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.128