23948sdkhjf

3.800 Rambøll-ansatte får ny direktør

Tidligere adm. direktør for Tyskland skal stå i spidsen for rådgiverkæmpens internationale forretningsenhed på tværs af veje, broer, havne og offentlig transport

Rambøll har udnævnt tidligere adm. direktør for Tyskland, Stefan Wallmann, som ny adm. direktør for den internationale forretningsenhed for Transport.

Som frontmand for rådgiverkæmpens transportforretning skal Stefan Wallmann stå i spidsen for 3.800 Rambøll-medarbejdere, der leverer løsninger på tværs af veje, broer, havne og offentlig transport. 

- Stefan er en erfaren leder, der har stor international erfaring fra transportsektoren og en stærk forståelse for at drive store transportprojekter globalt, siger Peter Heymann Andersen, koncerndirektør i Rambøll, i en pressemeddelelse og fortsætter: 

- Dette sammen med hans erfaring med jernbaneprojekter og indgående kendskab til især det tyske marked, hvor jernbaner er et stort investeringsområde, gør Stefan til den rette person til at lede vores forretningsenhed for Transport.

Transport er Rambølls tredje største forretningsenhed, der står for 19 pct. af gruppens samlede omsætning.

I 2023 havde Rambøll en samlet omsætning på 17 mia. kr., et resultat på 390 mio. kr. og mere end 18.000 ansatte.

Fra 500 til 1.100 ansatte

- Vores team af eksperter samarbejder med både private og offentlige kunder for at hjælpe dem med at nå deres bæredygtighedsmål, fra projekter inden for forbedring af jernbanenetværk til dekarbonisering af skibsfart og smarte transportkoncepter til bæredygtige byer og samfund, der er gode at leve i, siger Stefan Wallmann.

De seneste fem år har Stefan Wallmann været adm. direktør for Rambøll i Tyskland. Under hans ledelse er den tyske forretning vokset fra 500 til 1.100 medarbejdere i dag.

Før han kom til rådgiverkoncernen, har Stefan Wallmann haft andre ledende stillinger med fokus på transportmarkedet.

Se nøgletal for:
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093