23948sdkhjf

Rødovre Centrum knækker energikurven

Storcenteret Rødovre Centrum har vokseværk og indvier d. 29. august en ny fløj på 14.000 m2. Den nye del af centret bliver automatisk integreret i centrets energieffektive drift, der har vist sig at være en stor succes.
Rødovre Centrum slår nu dørene op til en ny fløj på 14.000 m2 med biograf, fitnesscenter, 20 butikker samt en række kontorlejemål. Den nye fløj bliver automatisk en del af den succesfulde, systematiske energiindsats.

Det er nemlig lykkedes Rødovre Centrum at knække energikurven og skære 24 procent af varmeforbruget samt 48 procent af strømforbruget til ventilationen. Den store fremgang er sket siden 2006, og energibesparelserne er gennemført på trods af stigende aktiviteter og løbende udvidelser.

Ifølge driftsleder Torben Sonne er resultatet opnået ved benhård energistyring af centrets CTS-anlæg via en webbaseret Vista-platform fra Schneider Electric, der er skræddersyet til centrets særlige behov.

Skærmbillederne sladrer
- Schneider Electric har lyttet til vores ønsker og i stor udstrækning designet de enkelte skærmbilleder efter mine anvisninger. Det gør, at vi har den rette detaljeringsgrad uden at miste det overblik, der skal til for at varme- og ventilationsstyring går op i en højere enhed, siger den maskinmesteruddannede driftsleder, der har ansvaret for otte kedelanlæg, hvorfra fjernvarmen fordeles til centrets fællesarealer og de ca. 65.000 udlejede kvadratmeter.

Hver morgen kan driftsleder Torben Sonne i ét og samme skærmbillede populært sagt ’tage temperaturen’ i butikker, restauranter og andre steder i centret. Via nogle få skærmbilleder kan han finjustere hver enkelt af centrets godt 50 ventilationsanlæg og sikre optimalt udnyttelse af fjernvarmen. Det gør det også nemt at optimere energiforbruget og udnytte de skiftende udetemperaturer i løbet af året. Derudover genindvindes det meste af den varme, der oplagres i løbet af et døgn.

Set-punkter sikrer energieffektive drift og indeklima
Det er indstilling af såkaldte set-punkter i form af minimum- og maksimumtemperatur, der ifølge Torben Sonne i høj grad har gjort det muligt at opnå den energieffektive drift og samtidig tilgodese indeklimaet:

- Hvis vi hævede minimumtemperaturen fra f.eks. 19 til 20 grader i vintermånederne ville det øge det årlige varmebehov med 5-7 procent og samtidig skabe større risiko for trækgener. Selv om vi så vidt muligt tilgodeser, at optikeren måske vil have det lidt varmere end pels- og frakkeforretningen, åbner vi centret med en relativ lav temperatur, som langt de fleste erfaringsmæssigt finder behagelig. I løbet af dagen kan den stige nogle grader uden gener, hvis vi undgår for mange udsving, siger driftslederen.

Det begrænser samtidig antallet af skift mellem køl/varme i CTS-systemet, hvilket giver kontante fordele.

- Vi undgår så vidt muligt at flytte rundt på varmt vand i systemet og cirkulere en masse luft i centret, fordi det reelt ikke giver et bedre indeklima. Tværtimod vil et konstant højt luftskifte eksempelvis ofte skabe trækgener og dårlig driftsøkonomi. At bruge set-punkterne som styringsredskab svarer lidt til at finde det rigtige koblingspunkt i bilens gearkasse, så du kører længere på literen, skåner motoren og får en behagelig kørsel, forklarer driftslederen.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.126