Udgifterne til etableringen af en ny genbrugsplads i Fjerritslev er gået langt over budgettet. Hvor prisen oprindeligt var anslået til 17,5 mio. kr. var den i marts nået helt op på 31,7 mio. kr.
Læs mere:.
Nu mener firmaet, der har råhusentreprisen på projektet, ATJ Ejendomme & Byg fra Sæby, så, at kommunen skylder et større millionbeløb. Entreprenørfirmaet har derfor sendt et rykkerbrev med krav om otte mio. kr. plus moms. Det skriver nordjyske.dk.
Hos Jammerbugt Kommune bekræfter man overfor avisen, at der er uenigheder med firmaet. Men betale har man ingen planer om:
- Der har længe været en tvist mellem kommunen og entreprenøren. Både om hvordan man skal forstå det tilbud, han har givet, gældende priser, beregning af mængder og så videre. Derfor har vi afvist at betale de regninger, han er kommet med. Og så må han jo indbringe sagen for voldgiftsretten, siger teknik- og forsyningschef, Peter Laursen, til nordjyske.dk.