23948sdkhjf

Boligeksperiment med ”helt almindelige danskere”

I et nyt boligprojekt i Roskilde træder beboerne ind på udviklernes domæne, når de får rollen som bygherre for ata indfri egne boligdrømme

Hvad sker der, hvis man sætter 30 helt almindelige danskere til at tegne og opføre deres eget rækkehus på Musicon i Roskilde? Det er essensen af et eksperiment, som Roskilde Kommune har sat i gang i den kreative bydel.

”Urbant Selvbyg” hedder projekter, der giver plads til, at beboerne kan træde ind i rollen som bygherre og indfri egne boligdrømme. Projektet er udviklet efter tysk og hollandsk forbillede, hvor særligt Baugruppen er et velkendt fænomen.

- Der er tale om et pionérprojekt i dansk sammenhæng, påpeger Anna Brandt Østerby, strategisk byplanlægger og projektleder for Roskilde Kommune, i en pressemeddelelse.

- Normalt er det udviklernes domæne, når der skal bygges et større antal boliger i et bymæssigt område. Nu inviterer vi de kommende ejere til at deltage i tilblivelsen af deres egen bolig og det fællesskab, som opstår omkring boligerne og i bydelen, fortsætter hun.

Første grundsalg

Ambitionen med boligeksperimentet er at sætte boligudviklingen fri og undersøge, hvilke kreative, arkitektoniske løsninger, der kan opstå, når beboerne sætter sig for bordenden med pen og lineal i hånden.

Nu er de først 14 grunde til selvbyg på Musicon i udbud. Her kan man opføre rækkehuse eller mindre etageboliger.

- Der er mange indenfor branchen, der vil følge interesserede med i, hvordan de kommende boligejeres drømme bliver til virkelighed, siger Anna Brandt Østerby.

Sammen med et tværfagligt rådgiverteam bestående af Vandkunsten, Nordiq Group, Foldschack Advokater, Cowi samt Anne Romme og Morten Birk Jørgensen fra KADK, har Roskilde Kommune udviklet en samlet ramme for urbant selvbyg i Musicons sidste hjørne, Hal 12.

’Urbant Selvbyg’ indgår i Realdania og Statens Kunstfonds ’Boliglaboratorium’.

Se nøgletal for:
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11