23948sdkhjf

Lift i størrelse "dansegulv" til højt byggeri i Odense

Stark Udlejning måtte tage kontakt til Scantruck, da en entreprenør efterspurgte en særlig lift til et af de største ejendomsbyggerier i det centrale Odense

Stort byggeri kræver stort grej, især når de skal udføres effektivt. Og det skal det, når Odense Bygningsservice er med til at bygge den nye bydel Gartnerbyen - et af de største ejendomsbyggerier i det centrale Odense. 

Det er naturligvis den største saxlift, vi hidtil har haft ude at køre Steffen Larsen, sælger ved Stark Udlejning Odense

Den fynske service- og entreprisevirksomhed har derfor behov for en lift, som kan flytte både mandskab og materialer op i højden. De har fundet sådan en - tilmed en af de største af sin art i Danmark - igennem Stark Udlejning i Odense.

- Vi har lejet en PB Platforms-saxlift med en arbejdshøjde på 28 meter, som gør det muligt for vores folk at lave facadebeklædning øverst oppe på en af de nye bygninger i Gartnerbyen, fortæller Mathias Ørskov, afdelingsleder for entreprise hos Odense Byggeservice, i en pressemeddelelse.

- De skal helt op over facadens mursten og lave et bånd, og det går fint med den store lift, fortsætter han.

Liftens mandskabskurv har plads til håndværkere, værktøj og materialer.

Med en løftekapacitet på 900 kg og målene 8,40 x 2,40 meter byder den næsten på 20 kvm arbejdsflade, og dens størrelse gør, at den kunne bruges som dansegulv.

Transporten op til de 28 meter foregår endda stort set lydløst, da saxliften drives af elektricitet.

Ingen støj – ingen røg

Da det fynske byggeselskab bad Stark udlejningsforetning om at finde en løsning til at få folk og materialer op til en sikker arbejdsplads i højden, tog byggemarkedet kontakt til leverandøren Scantrucks Rent2Rent-afdeling.

- Selv har vi ikke materiel i den størrelse. Odense er jo ikke just en højhus-by. Derfor måtte vi have hjælp fra Scantruck, forklarer Steffen Larsen, sælger hos Stark Udlejning Odense.

Selvom Stark oplever stor vækst på udlejningen og har bevæget sig op til at blive en af de større spillere på det danske udlejningsmarked, var der alligevel tale om en ekstraordinær opgave.

- Det er naturligvis den største saxlift, vi hidtil har haft ude at køre, siger Steffen Larsen om den eldrevne højdespringer.

Den rekord kan snart blive slået. 

Ny kæmpelift på vej

Siden Scantruck lancerede Rent2Rent-afdelingen for 10 år siden, er den vokset støt i kapacitet på maskiner.

- Vi har over 1.000 maskiner i Rent2Rent-flåden, og stort set alle udlejningsfirmaer bruger os da også som buffer, fortæller Claus Odgaard, kundekonsulent hos Scantruck Rent2Rent.

Pt har Scantruck 25 nye lifte på vej fra den tyske producent PB Platforms, og blandt dem er også en saxlift med 32 meter arbejdshøjde - dermed mister saxliften på Fyn snart titlen som den højeste i Danmark.

Artiklen er en del af temaet MXtra - Maskin- og materiel.

Se nøgletal for:
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094